Ingen handy-hund

I går susede efteråret om hushjørnet og ind over verandaen sammen med affaldsbeholdere og mindre pudler.
Jeg bor i et træhus fra 1910. Det snakker en del med, når vinden blæser med vindstyrke 7-8. Schæferen var utilfreds med al den larm, han lå lige og så ”Arga snickaren” på kanel 5 her i det Skånske.

Det er sådan et byggeprogram, hvor snedkeren rykker ud med sit team til husejere, som er gået i stå i en hovedløs ombygning. Mod at færdiggøre den erhverver han sig ret til at skælde ud på dem en times tid i bedste sendetid. De får læst og påskrevet om manglende planlægning og overvurdering af egne evner. Det er åbenbart meget populært hos seerne. Og også hos schæferen.

Ikke fordi schæferen er på nogen måde er en snedker-schæfer eller en handy-hund. Han er faktisk så uhandy, som han kan blive. Han mangler fundamental forståelse for praktiske opgaver. Når jeg har kastet en hundekiks til ham, og den ryger ned imellem kurven og væggen, så forsøger han at flytte kurven, mens han selv står i den. Helt ærligt …?

Jeg tror simpelthen, at hans poter er skruet forkert på til praktisk husarbejde.
”Det er fordi den ene er med linksgevind og den anden med almindeligt gevind. Så en af dem skruer sig altid af ved hårdt manuelt arbejde”, siger schæferen i baggrunden.
Han siger så meget.

Som en ren refleks

Nu er det den mørke tid. Schæferen og jeg har lige gået en tur her efter mørkets frembrud iført matchende reflekser.

Er det fornuftigt? JA! Er det smart? NEJ! Og hvad vælger mænd normalt, når de har valget imellem smart og fornuftigt? Bare tænk på biler. Rigtigt!

Principielt vil jeg jo hellere blive antruffet død end iført refleksvest – i øvrigt en meget sandsynlig udgang på en gåtur i mørke uden reflekser. Men nu bor jeg her i Skåne, og svenskere er jo så fantastisk fornuftige. Her er det en selvfølge at gå i refleksvest efter mørkets frembrud. Og man må jo hyle med de ulve, man er iblandt.
Formentlig er den ulv, der løber rundt herude i skoven (se tidl. indlæg), også blevet indkaldt og forsynet med reflekshalsbånd her ved overgangen til normal vintertid. Det er jo Sverige.

Og naturligvis har den svenske hund også reflekser, enten i form af vest/dækken eller halsbånd. Schæferen har dog nedlagt absolut forbud imod et refleksdækken.
”Jeg vil jo ikke ligne en pjokleder”, siger han. Så han har fået et gult reflekshalsbånd.

En ulv uden fornemmelse for god markedsføring

Sytten døde får (sytten!) er netop blevet fundet her i trakten i det nordligste Skåne, hvor schæferen bor.
”Det var ikke mig,” påstår bølle-schæferen i baggrunden.

En besigtigelsesmand fra Länsstyrelsen har konstateret, at de er blevet dræbt af en ulv.

”Den ulv har ikke megen fornemmelse for god markedsføring”, brummer schæferen.

Man mener kun at der har været én ulv på spil. Det er uden tvivl den samme ulv, som har været i området i mindst ni uger nu. En ulv kan godt gå i blodrus, ligesom en ræv i et hønsehus, og dræbe mere end den kan spise.
Fåreavlere i området rådes til at tage dyrene ind om natten, tjekke deres indhegninger og eventuelt supplere med elhegn.

Det er tilladt at skyde en angribende ulv, hvis man har taget sikkerhedsforanstaltninger som ovenfor. Ellers er det ikke tilladt at jage ulve. Nu er der selvfølgelig bønder her i området, som mener, at ulven skal skydes. De har ansøgt om tilladelse. Ulven har også her i weekenden angrebet en jagthund under en jagt. Hunden overlevede. Men det er altså ikke spor usædvanligt, det sker jævnligt under elgjagt længere oppe i Sverige, i de områder hvor der lever mange ulve. Hvis ulven opfatter hunden som en konkurrent, der er kommet ind på dens enemærker, så vil den jage hunden væk eller gå til angreb. Det er en helt naturlig reaktion for en ulv.

Det er synd for fårene og en udgift, eller i hvert fald en ulejlighed, for fåreavlerne; men jeg synes altså stadig, at det er lidt hyggeligt med en ulv ude i skoven. For min skyld måtte der meget gerne komme en hel flok.

Spørgsmålet er, om der er penge i at leje en hyrdehund ud til fåreavlerne lige nu? tænker jeg og kikker indgående på schæferen …