BogForum 2013, samtale og oplæsning

Forfatteren Andrea Hejlskov inviterede mig til en samtale om natur og litteratur på bogmessen BogForum i Bella Center i København i november 2013. Jeg læste også op fra min bog 'Hundedage - bølleschæferen og pjoklederen'. Det hele blev filmet, og nu foreligger der et uddrag på 8 minutter derfra.

Se det her:

http://www.youtube.com/watch?v=Mq9e8W5LLHM

En bog som julegave eller mandelgave?

Nå, som forfatter skal man jo gøre det her i julemåneden. Så her kommer det (trompetfanfare):

Vejle Amts Folkeblad skrev:
"Hurra for en hundebog. Per Lau Jensen har skrevet en varm, morsom, begavet og tankevækkende bog."

Helsingør Dagblad skrev:
"(...) er stærkt underholdende og faktisk både sød og hyggelig. Man bliver bare i godt humør af at læse den bog!"

Danmarks civile Hundeførerforening skrev i deres landsblad:
"Jeg kan varmt anbefale denne anderledes hundebog, der som sagt er BOGEN, som du absolut MÅ have!!"

En læser skrev:
”Det er den bedste humoristiske bog, jeg har haft fornøjelsen af at læse. Anbefaler bogen til alle læsere.”

Desuden anbefalet af førende schæfere og frarådet af Foreningen af Nordiske Landpostbude, lige anvendelig som advents-, mandel- og julegave, på bogrobotten.dk’s bestsellerliste for 5. uge, fås både som e- og papirbog.

 Fås lige nu fra kr. 181,00 (fra kr. 87,72 som e-bog)

http://www.bogrobotten.dk/sammenlign-bogpriser?q=Hundedage+-+B%C3%B8llesch%C3%A6feren+og+pjoklederen

Skuffende

"Ja, ja, måske kan vi finde noget lækkert i skuffen senere på aftenen, schæfer; men du har altså lige fået."
"Jamen, pjokleder ..."
"Og hold så det lange snydesnudeskaft væk og luk den skuffe, jeg sagde: senere på aftenen."
"Jo, men det er da også senere nu. Mindst to minutter."

Grøntsager

"Pjokleder, notér lige ned, at jeg alligevel godt kan lide grøntsager."
"Virkelig, schæfer?"
"Ja, gulerodskage."



****



Bogen er udgivet 29. august 2013 på Forlaget Hovedland og kan købes hos alle boghandlere og på nettet, f.eks. her: http://www.saxo.com/dk/hundedage-boelleschaeferen-og-pjoklederen_per-lau-jensen_haeftet_9788770703802?searchText=hundedage - b?llesch?feren og pjoklederen


Følg også bølleschæferen på facebook: http://www.facebook.com/schaeferenogpjoklederen

Øredråber igen

Øredråber dag 2:

"Indrøm nu, at de øredråber har hjulpet, schæfer."
"Nej, de hjalp ikke, pjokleder. Operationen var dødsensfarlig, og bagefter blev det værre."
"Vrøvl, sådan et lille pust i hvert øre. Og jeg kan jo se, at du ikke er skæv i kraniet mere, og du ryster heller ikke på schæfergrødhovedet. De to gange øredråber, i går og i dag, har allerede hjulpet."
"Okay, pjokleder, jeg indrømmer, det har hjulpet."
"Strålende. Du skal se, det ørevoks vil være helt væk efter 8 dages behandling med øredråber."
"8 dage???"

Øredråber dag 3:

"Pjokleder, nu har jeg ondt i øret igen. De øredråber virker alligevel ikke!"
"Du er også helt skæv i kraniet igen, schæfer. Hvad er det nu for noget?"
"Ja, de øredråber gør det meget værre. Vi må straks holde op med dem!"
"Lad mig nu lige se dit øre ... du har jo kløet dig i øret med en bagpote, dit schæferfjols. Det er derfor, det gør ondt, du har revet hul med en negl."
"Nåh ..."

Øredråber dag 4:

Dramaschæferen har lige fået dagens øredråber. Og bagefter en Digestive, bagt med olivenolie, fra pjoklederkiksekassen. Med leverpostej på. Så er det næsten lige før, det kan betale sig.
"Schæfer, det dér ørevrøvl er jo bare en undskyldning for ikke at kunne høre, hvad jeg siger. Indrøm det nu!"
"Pjokleder, det dér knæ med slingregigt er jo bare en undskyldning for ikke at gå lange ture. Indrøm det nu!"




****


Bogen er udgivet 29. august 2013 på Forlaget Hovedland og kan købes hos alle boghandlere og på nettet, f.eks. her:
http://www.saxo.com/dk/hundedage-boelleschaeferen-og-pjoklederen_per-lau-jensen_haeftet_9788770703802?searchText=hundedage - b?llesch?feren og pjoklederen

Følg også bølleschæferen på facebook: http://www.facebook.com/schaeferenogpjoklederen

Knud igen I


"Se den fumleflyver," gøer schæferen.
Vi er lige kommet hjem fra morgengåturen, står i indkørslen, da en tung skade lander klodset på græsset og ser sig forvirret om.
"Det er da Knud," siger jeg. "Det er længe siden, vi har set ham."
Og i samme øjeblik hører jeg fodtrin. Jeg ved, hvem det er, før jeg vender mig om. De går med så lydløse sko.

Ægteparret Jönsson, som bestemt ikke har hund, er et stateligt, ældre, hvidhåret ægtepar, der bor henne om hjørnet, nede for enden af vejen i det gule træhus. Han er pensioneret overlæge, vist psykiatri. Han plejer at hilse afmålt og sende mig et langt, undersøgende blik. Det gør han også nu.
Jeg forsøger at forklare:
"Altså, vi har jo kendt Knud fra han var helt lille," jeg viser med hænderne, hvor lille han var; men det skaber blot en rynke i psykiaterpanden, "og under hele opvæksten og ... øh ..."
Det gør intet indtryk, jeg ler formålsløst og fortsætter med stemmen en oktav højere:
"Knud holdt jo fest på vores veranda, da han var teenager, og han sked i vores grill, så ..."
"Jensen, jeg har en dygtig kollega i Osby, jeg foreslår, De ringer ..."
"Kom nu, Fredrik."



Knud igen II


Knud er nok den dummeste skade, vi nogensinde har haft i haven. Da skadeparret sagde til ungerne, at de skulle forlade reden, sagde Knud: ”Nå,” og trådte ud over kanten. Han faldt ned på græsplænen og landede på hovedet. Og det gjorde det jo ikke bedre.

Hvordan Knud har båret sig ad med at overleve og blive voksen er lidt af en gåde. I dag gik Knud og pirkede i græsset mindre end tre meter fra bølleschæferen. Det fik kun lov at passere, fordi schæferen var i gang med en isvaffel.
Vi tog nemlig den sidste is ude på trappestenen i dag og sagde farvel til sommeren. Det hørte sommeren dog ikke; den var allerede langt væk.
Da schæferen var færdig med sin is, rettede han sin opmærksomhed mod Knud. Sekundet efter sprang han op og ned på stive forben og gøede frygtelig farligt; men Knud blev bare stående tre meter væk og så uforstående på ham.
Schæferen blev så forbavset, at han holdt kæft og kiggede på mig:
”Pjokleder, hvad er nu det for noget, det er da meningen, at de skal blive bange?”
”Det er bare Knud, schæfer, han ved ikke bedre. Vi bliver nødt til at tage lidt hensyn.”


****


Bogen er udgivet 29. august 2013 på Forlaget Hovedland og kan købes hos alle boghandlere og på nettet, f.eks. her:
http://www.saxo.com/dk/hundedage-boelleschaeferen-og-pjoklederen_per-lau-jensen_haeftet_9788770703802?searchText=hundedage - b?llesch?feren og pjoklederen

Følg også bølleschæferen på facebook: http://www.facebook.com/schaeferenogpjoklederen

En dødsensfarlig situation

Bølleschæferen og jeg var heldige, at vi slap med livet i behold i dag på morgenturen; vi blev angrebet af en havehandske. 

Regnen faldt tæt, jeg havde peterplyen (som schæferen kalder den) i den ene hånd og schæferen i snor i den anden. 
Handsken lå i rabatten kort før sværvægtsweilerens hus. Schæferen så truslen først og kastede sig to meter sidelæns i snoren, der er halvanden meter lang, ned over handsken og afværgede det farlige angreb.
Jeg forstuvede muligvis en finger. Men det er billigt sluppet, siger schæferen.


****

Bogen er udgivet 29. august 2013 på Forlaget Hovedland og kan købes hos alle boghandlere og på nettet, f.eks. her:
http://www.saxo.com/dk/hundedage-boelleschaeferen-og-pjoklederen_per-lau-jensen_haeftet_9788770703802?searchText=hundedage - b?llesch?feren og pjoklederen



Følg også bølleschæferen på facebook: http://www.facebook.com/schaeferenogpjoklederen

Bogen er ude

Nu udgiver jeg min tredje bog. Den hedder ”Hundedage – bølleschæferen og pjoklederen,” og den udgives på forlaget Hovedland. Bogen kan købes hos alle boghandlere og på nettet.

I 14 dage var det desuden muligt at købe bogen i et signeret forsalg, og der blev solgt omkring 300 bøger.

Det er en bog om livet, og specielt om livet med en schæfer. Bogen er inspireret af virkeligheden, men foregår i vores eget krøllede univers, hvor både hunde, grovspurve og kreditkort har en mening og ikke tøver med at gøre opmærksom på det.

De første læserreaktioner er allerede kommet (de signerede eksemplarer blev sendt ud for nogle dage siden), dem er jeg ret glad for:

”Per for he....., den her bog er ligesom en æske fyldte chokolader - hvis ikke man lægger låg på, er den slut inden man får set sig om!!! Du skriver simpelthen så fantastisk.”

”Har tilbragt eftermiddagen i havens bedste liggestol i selskab med bogen. Den overgår simpelthen mine forventninger, og de var ellers skyhøje! TAK for dejlig underholdning, de skønneste grin - og sine steder også noget at tænke over ... Men uha, nattesøvnen ryger sig formentlig en tur, for jeg har heldigvis stadig halvdelen af bogen til gode.”

Køb bogen her:
http://www.saxo.com/dk/hundedage-boelleschaeferen-og-pjoklederen_per-lau-jensen_haeftet_9788770703802?searchText=hundedage%20-%20b?llesch?feren%20og%20pjoklederen



Følg også både bølleschæferen og bogen, "Hundedage - bølleschæferen og pjoklederen," på http://www.facebook.com/schaeferenogpjoklederen

Nu udgives bogen

Bogen, "Hundedage - bølleschæferen og pjoklederen," udgives 1. september 2013 på forlaget Hovedland. Bogen kan fås hos alle fysiske boghandlere og hos alle netboghandlere.

Signerede eksemplarer af bogen kan bestilles fra nu af og i resten af hundedagene. Bogen er tillige forsynet med bølleschæferens poteaftryk; men jeg understreger, at poten er trykt (efter schæferens autentiske poteaftryk) i alle bøgerne.

Bogen koster kr. 229 incl. moms. Bogen fremsendes portofrit i Danmark.

Du bestiller ved at sende en mail til mail@hovedland.dk eller til perlaujensen@msn.com, der indeholder følgende oplysninger:

1. Titel på bogen (Hundedage – bølleschæferen og pjoklederen)
2. Antal bøger
3. Navn og adresse for levering og fakturering
4. Da jeg skriver en hilsen i hver bog, beder jeg dig anføre, hvis den skal signeres til en anden person end modtageren.

Forlaget Hovedland sørger for levering og fakturering. Bogen fremsendes snarest og senest omkring udgivelsestidspunktet.

Og husk venligst, sidste frist for bestilling er altså ved hundedagenes udløb, den 23. august. Af praktiske og portoøkonomiske årsager vil det desværre ikke være muligt at modtage bestilling på signerede bøger senere.

Følg også både bølleschæferen og bogen, "Bølleschæferen og pjoklederen," og dens vej mod udgivelse på http://www.facebook.com/schaeferenogpjoklederen

Blomster til verandaen

Jeg slentrer ind i vagtstuen, hvor bølleschæferen ligger henslængt i sin kurv med styr på det hele og alting.
"Nå, går det godt, schæfer?"
"Det går fint, pjokleder; men desværre er Knud igen ude på verandaen."
"Den åndssvage skadeunge, skider han nu derude igen?"
"Nej, han ligger og er overmæt."
"Ha, ha, ligger han og er overmæt? Bare der ikke er en kat, der tager ham."
"Det tror jeg ikke, for han har inviteret alle de andre skader, de er også derude."
"Øv! Hvorfor det?"
"Kan du huske, da du kom hjem fra byen med blomster til verandaen, pjokleder?"
"Knud har da vel ikke ædt mine blomster?"
"Nej, men du satte alle dine indkøb på verandaen, mens du plantede ud, ikke pjokleder?"
"Jo, og jeg huskede da også at få indkøbsposerne med ind og fordelt i køleskab og fryser, schæfer."
"Ja, men derudover havde du også købt fem kilo fuglefrø i en plastikpose."



Bogen "Hundedage - bølleschæferen og pjoklederen" udgives på Forlaget Hovedland, foreløbig udgivelsesdato 1. oktober 2013. Bogen kan allerede nu forudbestilles her: http://www.saxo.com/dk/hundedage-boelleschaeferen-og-pjoklederen_per-lau-jensen_haeftet_9788770703802?searchText=hundedage

Følg også både bølleschæferen og bogen, "Bølleschæferen og pjoklederen," og dens vej mod udgivelse på http://www.facebook.com/schaeferenogpjoklederen

Skaden Knud og de andre

 

Skaden Knud og de andre, dag 1:

Schæferen kommer ind fra verandaen:
"Nu skal vi til det igen, pjokleder."
"Hvad?"
"Ja, du kan jo selv komme ud at se."
Ude i haven er skadeparret fra kastanjetræet ved at klæbe plakater op, der står: "Pas på skaden Knud; han er ny i haven."

Skadeungerne er blevet sluppet løs. De hopper forpjuskede rundt på plænen med åbne næb og nysgerrige øjne, og de har som sædvanlig ingen anelse om noget som helst. Og slet ikke, at man skal vise en schæfer respekt.

Skaden Knud og de andre, dag 2:

"Lad nu de skadeunger være i fred, schæfer."
"Jamen pjokleder, nogen må jo tage sig af det, når de ikke har fået nogen opdragelse hjemme i reden."

Skaden Knud og de andre, dag 3:

Jeg åbner hoveddøren og går ud på verandaen. Lige foran mig sidder en stor, forpjusket skadeunge. Den bliver blot siddende. Vi kigger på hinanden i mange lange sekunder.
"Piiip," siger den.
"Hvad foregår der på min veranda?" råber schæferen inde fra vagtstuen; men han kommer ikke ud; han ligger lige så godt.
"Hej, jeg hedder Knud," siger skadeungen.
"Det tænkte jeg nok," siger jeg.
"Har du noget mad?"
"Hør, ligner jeg måske din mor?"
"Ja, lidt i profil."
"Hvem taler du med?" råber schæferen og gaber inde i vagtstuen.
Knud skider på verandagulvet. Han har spist noget, han ikke kan tåle.
"Hvem skider på min veranda?" råber schæferen, der har hørt lyden og nu rejst ørerne lidt ekstra.
"Skynd dig nu væk, Knud, inden schæferen kommer," siger jeg.
"Hvad er en schæfer for noget?"
"Sig mig, Knud, har du planlagt et langt liv?"

Skaden Knud og de andre, dag 4:

Jeg lufter ud, og vinduet er åbent ude i schæferens vagtstue. Jeg sidder ved computeren i den anden ende af huset.
Schæferen kommer beslutsomt travende ind til mig og galoperer på stedet. Det betyder normalt, at han skal ud, og at det næsten er for sent.
”Kom, pjokleder, skynd dig!”
”Ja, ja,” jeg rejser mig og følger efter.
På vej igennem stuen hører jeg en flaksen ude fra schæferens vagtstue.
”Hør, schæfer, hvad er det, er du begyndt at holde kanariefugl?”
”Meget morsomt, pjokleder, du har vundet et års abonnement på et havemagasin efter eget valg.”

I vindueskarmen ligger der et par fjer og på gulvet sidder en forpjusket og forvirret skadeunge.
”Piiip,” siger den.
”Det er jo Knud,” siger jeg.
”Jeg er ligeglad med om det så er PRINS Knud, han skal ikke være i min vagtstue,” svarer schæferen.
”Har I noget mad?” spørger Knud.
”Hør, ligner jeg måske din mor?” siger jeg.
”Ja, lidt på næbbet.”

”Se, møgungen har skidt i min kurv!” råber schæferen.
”Ja, og han har haft dårlig mave igen,” siger jeg.
”Lad mig lige få poterne i den skadevolder!”
Jeg skynder mig at løfte Knud op og ud ad vinduet.
”Hent din far og mor,” råber schæferen efter ham. ”De er hermed indkaldt til en schæfer-forældre samtale.”




Følg også både bølleschæferen og bogen, "Bølleschæferen og pjoklederen," og dens vej mod udgivelse på http://www.facebook.com/schaeferenogpjoklederen

Som en ulv ser på et får

Schæferen og jeg var i Hässleholm en aften her i weekenden. Vi gik ned ad gågaden. På en bænk sad tre 16-årige produkter af en dårlig opdragelse og råbte efter folk.
Schæferen så intenst på dem, som en ulv ser på et får. Og de blev ganske stille.
Da jeg sagde "slut" til schæferen, blev en af dem dog kry nok til at spørge:
"Hør, den dér hund, ik', er den ligesom farlig?"
Jeg svarede:
"Han er pensioneret politihund, han savner nogle rødder at bide i."   



Følg også både bølleschæferen og bogen, "Bølleschæferen og pjoklederen," og dens vej mod udgivelse på http://www.facebook.com/schaeferenogpjoklederen

Fumle 1

Vi mødte sværvægtsweileren på morgenturen.

Efter de havde gøet rasende ad hinanden, sagde weileren:
"Så I fodbold i går?"
"Fodbold? Det klarer vi selv derhjemme," sagde schæferen. "Og jeg vinder altid 9-1."
"Jamen, kan du spille fodbold?"
"Ja, selvfølgelig, dit weilerøre, med alle fire poter."
"Må jeg ikke komme over og spille med en dag?"
"Hm, du kan være dommer. Du har farven. Og vi har brug for sådan en, for pjoklederen snyder altid og siger, at jeg går for langt ud af mit mål og tager med tænder."
"Jamen, jeg kan ikke fløjte."
"Næ, weilermand, vi ser ikke fodbold på TV. Vi ser derimod fumle 1 hveranden søndag, sæsonen er i fuld gang."
"Fumle hvad for noget?"
"Fumle 1, det er sådan noget, hvor de kører så stærkt de kan for at ende, hvor de startede."



Følg også både bølleschæferen og bogen, "Bølleschæferen og pjoklederen," og dens vej mod udgivelse på http://www.facebook.com/schaeferenogpjoklederen

Du forstår ikke, pjokleder

Schæferen trak fra side til side på skovstien med snydesnudeskaftet i jorden og uden smålig skelen til snorens længde. 
"Schæfer, for pokker!" 
"Jamen,jeg er nødt til at vide det hele og alting, pjokleder."
"Men behøver det gå så stærkt med at tilegne dig al den vigtige viden, schæfer?"
"Du forstår ikke, pjokleder. Når næsen har travlt, er jeg nødt til at følge efter."


Følg også både bølleschæferen og bogens ("Bølleschæferen og pjoklederen") vej mod udgivelse på http://www.facebook.com/schaeferenogpjoklederen

Bølleschæferens rengøringsskala

"Nu er du der jo igen, schæfer, lige bag ryggen på mig. Bad jeg dig ikke om at gå ud til dig selv lige før?"
"Hmpf."
"Og nej, du skal ikke lægge dig på det grønne tæppe, som jeg lige har støvsuget. Ud til dig selv indtil jeg har støvsuget færdigt."
"Hmpffff."
"Giv mig i det mindste lov til at have 1½ minut efter jeg har støvsuget, hvor jeg kan glæde mig over en stue fri for synlige hundehår, schæfer."
"Pjokleder, ved du, hvor mange point du scorer på en skala imellem 1 og 10, hvor 1 er svinesti og 10 er rengøringsrablendevanvid?"
"Nej, og jeg er også ..."
"12."


Følg også både bølleschæferen og bogens ("Bølleschæferen og pjoklederen") vej mod udgivelse på http://www.facebook.com/schaeferenogpjoklederen

Luk computeren, pjokleder!

Da vi går ned forbi stedet, hvor den gamle remise lå, og hvor det nu nedlagte spøgelsesspor førte mod Kristianstad, kommer der et X2000, vushhh, og væk er det, videre mod Stockholm. Derfor ser vi ikke sværvægtsweileren på stien til venstre, før det næsten er for sent.

Weileren puster brystkassen op og giver hals, bølleschæferen kaster sig frem i snoren med rejste rygbørster, og der bliver en farlig ballade.
”Hør, I plejer da ikke at gå på det her tidspunkt?” siger schæferen så, da de begge har mistet pusten.
”Næh,” svarer weileren. ”Men jeg tror, den gamle glemte det i morges.”
”Hør her, weilermand, hjemme hos os er det mig, der bestemmer, hvornår vi skal ud at gå. Når jeg synes, det er tid for en gåtur, går jeg ind til pjoklederen, der sidder foran sin computerskærm med firkantede øjne. Hvis han forsøger at ignorere mig, så slukker jeg bare hans lampe på skrivebordet.”
”Hunde kan da ikke tænde og slukke lyset,” siger weileren.
”He, muligvis kan du ikke, weilerboy, men schæfere kan den slags. Vi er meget intelligente.”
”Jamen, hvordan kan du nå kontakten, står du på bagbenene?”
”Herregud, dit lille weilernor, der er da ingen kontakt. Pjoklederen er jo en meget moderne mand. Med en lynhurtig reaktionsevne på 15 år er pjoklederen altid med på det nyeste.”
”Øj, det er vi ikke hjemme hos os,” siger weileren og kaster et blik bagud på den gamle mand, der står helt ude for enden af snoren og mumler for sig selv. ”Men hvordan slukker man så for jeres lampe?”
”Lampen slukker bare man rører ved den," siger schæferen. "Så jeg lægger da bare hovedet på lampens fod, så er arbejdslyset slukket. Slut med at skrive, pjokleder, vågn op, luk computeren, ud at gå!”


Følg også både bølleschæferen og bogens ("Bølleschæferen og pjoklederen") vej mod udgivelse på www.facebook.com/schaeferenogpjoklederen

En støvsuger, en ledning og en bølleschæfer

Her på det lille krageslot har vi en støvsuger med en lang ledning. Da huset er ret kvadratisk, kan jeg, fra en stikkontakt midt i huset, nå rundt i alle rum. Men næsten hver gang, jeg går omkring et hjørne, bliver ledningen kortere.


Følg også både bølleschæferen og bogens ("Bølleschæferen og pjoklederen") vej mod udgivelse på www.facebook.com/schaeferenogpjoklederen

Med snudeskaftet langt fremme

Bølleschæferen har været en uge på pension, mens jeg var i Jylland.

"Såret på din fedtsnude ligner neglene fra en hundepote, schæfer?"
"Ja, kan du huske Collie Connie?"
"Ja da, jeg husker, når hun slog med collienakken, så blev alle I hanhunde helt stille."
"Hun var ovre på pensionen samtidig med mig. Det er hendes negle."
"Hvorfor gjorde hun det, schæfer?"
"Jeg brugte en af dine gamle scorereplikker."
"Åh Gud. De virker da ikke, schæfer, det gjorde de heller ikke for tredive år siden"
"Nåh ..."

Følg også både bølleschæferen og bogens ("Bølleschæferen og pjoklederen") vej mod udgivelse på www.facebook.com/schaeferenogpjoklederen .

Fartkamera

Jeg sidder og ser en film på tv. Den er ikke særlig god, men Michelle Pfeiffer er med.

Schæfersheriffen kommer drønende igennem stuen og ind i biblioteket i en eftersøgning af en blå balladebold. Han har 3, men har åbenbart forlagt dem alle sammen.

Så spurter han den modsatte vej, og jeg stopper ham med myndig røst:
”Hør, schæfer. Jeg tror, vi skal have sat et fartkamera op her i stuen. Så vil jeg få en række fotos af dig til albummet, og du vil få en bøde!”
”Jamen, jeg må godt; jeg har udrykning på,” svarer schæfersheriffen.

Semlor

Det her er en semlor og bagved i skyggen sidder bølleschæferen og kigger hypnotiseret. Forleden fik vi en semlor hver og dagen efter var der på mystisk vis en bolle mere på min tallerken. Jeg havde vist glemt at fortælle schæferen, at jeg købte tre.

Problemet er, at jeg er facebook-ven med vores lokale Ica-bager. Han lagde et foto af nybagte semlorbullar (en slags svenske fastelavnsboller) på sin facebook-væg, og et øjeblik efter sad schæferen og jeg bag skærmen og savlede synkront i tastaturet.
Så hentede schæferen min jakke, rakte den frem og pegede i retning af bageren. Schæferen tog med som navigatør og sikrede sig, at jeg ikke blev angrebet af et anfald af fornuft og rygrad undervejs. Det er nemlig noget, der er sket et par gange på det seneste. Og schæferen anser det for at være et svaghedstegn.

Der er ikke langt til bageren, og vi kunne være gået; men jeg efterlader aldrig schæfersheriffen på krog foran butikken. Dels udskriver han for mange bøder, dels bliver der stjålet for mange hunde i denne verden.

Når schæferen spiser semlorbullar, så slikker han først cremen, derefter skubber han de to halvdele af bollen fra hinanden og slikker resten af cremen, før han bider til bolle.
Men da fotoet blev taget, havde vi altså balladen over den sidste semlor.
”Okay, schæfer, vi kan dele den,” foreslog jeg så, da han havde nedstirret mig med et udhungret blik i et par minutter.
”Jeg tager cremen, du får bollen,” sagde schæferen.


Læs mere om bølleschæferen på www.facebook.com/schaeferenogpjoklederen