onsdag den 4. august 2010

Feriegæster


I et par uger har vi haft forskellige hold af feriegæster her i det nordskånske. Nær familie, fjern familie og folk, der påstod, at de var familie. Det sidste hold feriegæster kom ikke på grund af sygdom. Det var det hold, der skulle have haft hund med. Schæferen var ret skuffet.

Vi havde lige to dage, inden sidste hold skulle være kommet. Der fik huset den store tur.
”Vil det sige, at du har vasket gulv helt uden grund?” spurgte schæferen, da han hørte om afbuddet.
”Nej, der skal da vaskes gulv en gang imellem under alle omstændigheder.”
Schæferen har aldrig rigtigt forstået konceptet med rengøring.

Schæferens skuffelse over det manglende hundebesøg har jeg forsøgt at lindre ved at forklare ham, at alle de vildsvineører, hundekiks og ruller med mums, som vi har købt, nu ikke skal deles med en anden hund.
Se, det er et sprog, som schæferen forstår!

6 kommentarer:

Lis sagde ...

Leika er godt nok også skuffet over at hun ikke kommer til Sverige og får nogle godbidder. Jeg havde også købt nogle som hundene skulle have, men det må vente til næste gang de ses

Per Lau Jensen sagde ...

Det forstår jeg godt, Lis. Kan I ikke bare sende Leika herover som pakkepost, så returnerer vi hende engang ved lejlighed?

vh. Per

Margrethe sagde ...

Det der med at dele er absolut ikke noget Karla synes er nødvendigt - overhovedet!

Lis sagde ...

Jo og hvis det stod til manden så skulle du slet ikke returnere hende:)

Per Lau Jensen sagde ...

Det kan jeg godt forestille mig, Margrethe. Hunde er så åbenlyst egoistiske, at det næsten bliver charmerende.

Nej, Lis, jeg kunne godt forestille mig, at min svoger ikke behøvede hunden retur. Måske skulle du sende HAM med pakkepost, poste restante til et peruiansk provinspostkontor uden afsenderafdresse og mulighed for returnering? ;o)

vh. Per

Lis sagde ...

Det var da en god ide, det havde jeg slet ikke tænkt på:)