Schæferen og jeg gik omkring søen i dag ved frokosttid. Vejret var strålende og ganske forårsvarmt.
En flok ænder fløj skræppende hen over hovedet på os. Schæferen så bistert efter dem. De landede på søen ved den modsatte bred.
Svaneparret derovre var ikke helt tilfreds med det, og jagede dem væk. En enkelt and var lidt for skødesløs, lidt for tung, lidt for langsom. Svanen blev sur. Derefter jagede den i bølgehøjde efter anden, og de fløj begge to lige mod os – i schæfer højde.
Schæferen steppede fra side til side foran mig, med blikket fast rettet mod den flyvende middagsmad. Det tog dem 10-12 sekunder at flyve over søen.
Schæferen vendte hovedet et par gange og kikkede på mig. Hans blik sagde: ”Andesteg eller svane?”
Men så tog de højde, til schæferens skuffelse, og jog hen over os ti meter oppe.
Da vi kom hen til broen, dukkede der en bæver op. Jeg vidste ikke, at der var bævere nede ved søen. Jeg har set bævere før, på fisketure. Jeg ved ikke, om schæferen har set sådan en før.
Bæveren kikkede uinteresseret på bølle-schæferen og jeg, så gled den i vandet og svømmede uanfægtet over åen.
”Så du den?” spurgte jeg schæferen.
”Ja-ja, det var en pelsingeniør”.
”Hvad?”
”Ja, de bygger dæmninger og den slags, ikke?”
Det kunne han jo selvfølgelig have ret i. Han er svær at imponere den schæfer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar