Lagkage og isposer

Det er min fødselsdag i dag. Lad mig bare indrømme det, sådan en halvrund én. I går var jeg i begyndelsen af halvtredserne, i dag er jeg i slutningen. Det er sådan en dag, hvor slidgigten værker lidt ekstra, prostata trykker en smule mere, og trangen til at købe en kraftig motorcykel er lidt større …..

Schæferen har vist fået blandet det dér med fødselsdagsgave og morgenmad på sengen sammen. Så han smed et griseøre i min seng. Jeg har hørt om folk, der er vågnet op med et hestehoved i sengen, aldrig et griseøre. Men det er tanken, der tæller.

Bølle-schæferen har også gjort klart, at han forventer lagkage til eftermiddagskaffen. Ingen fødselsdag uden lagkage er mit princip, så det må jeg jo nok efterkomme.

Schæferen og jeg gik en tur ned i byen her i formiddag. Som jeg tidligere har skrevet om (bloggen den 10. april 2009 ”Imponeret?”), så forsøger jeg at gøre mig selv lidt interessant på vores gåture, så schæfer-børstens opmærksomhed bliver rettet imod mig, og det vi gør sammen, og væk fra at gø af andre hunde.
Blandt meget andet har jeg ladet ham gå den modsatte vej i forhold til mig om vejskilte og lygtepæle, således at snoren vikler sig om, og så må han selv regne ud, hvad han skal gøre. Det lærte han nu ret hurtigt. Og nu er han snu nok til at stoppe op, når vi kommer til et vejskilt. Så venter han og ser, hvilken vej jeg går omkring, og så følger han efter.
En gang imellem bliver han selvfølgelig grebet af en duft, og schæferen er jo en hanhund og udpræget singletasker, så i den situation opdager han intet, og kan sagtens få snoet sig om et vejskilt. Eneste anden mulighed er at vi sætter farten op og løber rundt om nogle vejskilte, så løber han lige i mit kølvand; men hvis jeg pludseligt stopper, drejer rundt og løber tilbage rundt om skiltet, så vælger han oftest den lige vej hen til mig. Og så er snoren snoet om skiltet.

Det gjorde vi også nede på tovet i formiddag, og jeg satte hastigheden ekstra op. Så fik jeg samtidig rakt tunge af min fødselsdag, og tidens ubønhørlige fremmarch, og bevist hvilken fremragende kondition, jeg stadig er i. Og jeg vil til hver en tid blankt afvise, at den yngre kvinde med det lange, lyse hår, der spadserede med en silkepuddel lidt bag os, havde nogen som helst indflydelse på min opførsel.

Imidlertid overså jeg, at et af skiltene havde en undertavle. Den hang sådan lige i hovedhøjde. BOIIIING !!!!!

Nu sidder jeg med en ispose på panden. Schæferen er også syg. Han har fået mavepine af bar grin.