søndag den 24. januar 2010

Ikke schæfersanktioneret


Jeg møblerede om i spisekøkken og stue i går. Nu havde det stået sådan i to år, jeg trængte til noget fornyelse.
I køkkenet blev spisebordet vendt halvfems grader, det giver faktisk mere plads. I stuen blev sofaen vendt halvfems grader og sat op ad væggen ved vinduet. Stuens bedste krimistol blev flyttet over i den anden ende af stuen, hvorfra jeg kan se ind i mit arbejdsværelse, som jeg – noget indbildsk – ynder at kalde ’biblioteket’ på grund af de 671 bøger, som står i reolen.

Jamen, jeg ved godt, at folk, der har et rum i deres hus, som de kalder ’biblioteket’ ofte har tusindvis af titler stående. Men jeg er glad for mine bøger - og jeg har læst næsten dem alle - selvom der hverken er førsteudgaver eller andre sjældenheder iblandt. Der er enkelte gamle bøger med pæn bogbinderkunst, men det er generelt bøger uden særlig værdi. Alligevel kan jeg godt lide at kunne kaste et blik til venstre på dem fra krimistolen.

Ommøbleringen faldt dog ikke i god jord hos schæferen. Han stod længe og kikkede på det hele. Så gik han rundt og snusede grundigt og kritisk til hvert eneste møbel, som var flyttet. Og derefter satte han sig og nedstirrede den stol, der nu stod, hvor han plejede at ligge. Han var ikke tilfreds. Ommøbleringen var absolut ikke schæfersanktioneret.

I går aftes opdagede jeg så, at TV apparatet nu stod alt for langt fra min foretrukne stol. Schæferen godtede sig:
”Indrøm nu bare at det ikke var gennemtænkt,” begyndte han. ”Du er nødt til at flytte det hele tilbage igen.”

Eller også skulle jeg bare få købt den 42 tommers fladskærm?

Ingen kommentarer: