Jeg har fået lov af schæferen at skrive et blogindlæg, der slet ikke handler om ham denne gang. Det her er meget mere alvorligt, end det plejer at være. Selvom det er fiktion, en kortnovelle jeg skrev sidste år i en bestemt sammenhæng, så sker det hver dag et sted i verden. Det er en sag, der ligger mig meget på sinde, og schæferen har det på samme måde.
Rolf, en schæferblanding
Det var et impulskøb. En af hans kolleger havde hvalpe. De var lutter lange ører, store poter og brune øjne. Noget schæferblanding. Ikke til at stå for. Tvillingerne havde plaget lidt, og nu havde de jo fødselsdag. De døbte den Rolf. Det bestemte tvillingerne, det var jo også dem, der skulle have ansvaret.
Første dag tissede den på deres askeparket.
”Få så den hund ud. Og lær den det dér!”
Men tvillingerne var allerede i nattøj, så det måtte jo vente. Han havde et møde dagen efter, som skulle forberedes, og hans kone havde helt meldt sig ud, var mere til katte.
Rolf sprang altid glad op ad ham, når han kom fra arbejde. Masser af hundehår på bukserne. Savl på hænderne.
”Har den hund overhovedet været ude i dag?”
Men tvillingerne var til fodbold, eller noget andet.
Hunden blev hurtigt større, energisk, og kunne nå køkkenbordet når ingen så det. Det blev vinter, koldt og regnfuldt, vejr til at være indendørs. Så kom foråret, fugtigt og mudret i haven, samt hele vejen fra terrassedøren til madskålen i bryggerset.
Dyrlægen, noget øjeninfektion, diarre på gulvtæppet, et gnavet stoleben, en potteplante, hundehår i kaffekoppen, en misbilligende hustru.
”Er der ikke nogen, der kan tage sig af den hund?”
Men tvillingerne var ovre hos en skolekammerat for at lave lektier, eller noget andet.
”Er der ikke nogen, der kan tage sig af den hund?”
Men tvillingerne var ovre hos en skolekammerat for at lave lektier, eller noget andet.
Rolf lå med store øjne i kurven og fulgte familielivet.
”Har den hund overhovedet været ude at gå tur i denne uge?”
Det var der ingen, der rigtigt kunne huske. Og tvillingerne stod lige og skulle til judo.
”Hvad gør vi med hunden?”To ugers sommerferie i Grækenland, de havde fortjent det. Hundepensionen var godt nok dyr. Dagen før, de skulle rejse, tog han Rolf med i bilen. Ud til en rasteplads ved skoven og åbnede døren.
3 kommentarer:
Ja det er desværre ikke utopi :(
Det værste er nok at i den virklige verden køber de en ny hvalp efter ferien.
Det er en frygtelig tanke, Martin; men det kunne man godt frygte. Jeg ville ønske, at folk tænkte sig mere om, før de anskaffer hund. Og når de har gjort det, så viser respekt og ansvar. En hund ER altså et ansvar, som rækker 8-15 år ud i fremtiden!
vh. Per
Det er bare ikke OK at have hund/dyr på den måde, og som Martin sir, så anskaffer de sig jo en ny lille vuffer, når de nu kommer hjem igen.... Et hundekørekort er altså virkelig et must!
Send en kommentar