søndag den 14. marts 2010

Så ka' jeg lære det, ka' jeg!


Schæferen havde dårlig mave i forgårs og spiste slet ikke noget. I går lå han så stille i sin kurv. Han stod ikke engang op, da jeg gjorde klar til vores første lille tur i går morges, jeg måtte hente ham i kurven. Han gad heller ikke spise en hundekiks. Det har jeg godt nok ikke oplevet før.

Vi gik en lang tur i går eftermiddags, hvor han også fik mulighed for at løbe fri på en mark. Han blev hurtigt træt og gik perfekt og forpustet ved min side hele vejen hjem. Først sidst på dagen spiste han en lille smule.

Problemet opstod for tre dagen siden, da jeg (for sent igen) opdagede, at hans 15 kg’s pose med tørfoder var næsten tom. Det kunne schæferen jo også godt have sagt.
Jeg havde et hårdt program den dag og valgte derfor at købe en lille, meget billig, pose tørfoder i Netto, da jeg alligevel skulle der omkring og købe ind.

Nogle siger, at billig tørfoder er noget møg, som man ikke engang ville fodre svin med. Andre mener, at der findes meget billigt tørfoder, som er lige så godt som de kendte brands. Jeg har ingen viden om det. Som forbruger igennem et halvt liv, har jeg gjort den generelle erfaring, at pris og kvalitet i de fleste tilfælde hænger sammen; men der er så absolut også undtagelser.

Schæferen spiste Netto-tørfoderet; men understregede efterfølgende sin modvilje ved at få tynd mave og for det tilfælde skyld, at jeg ikke havde forstået budskabet, så kastede han også lige op i entreen.

Så dagen efter måtte vi køre de 16 km ad små isglatte veje ind i de Nordskånske skove ind til den lille gård i den hemmelige lysning, hvor vi køber schæferens økologiske tørfoder, som er specielt tilpasset fine schæfersmagsløg og schæfersarte maver.

”Det var anskuelsesundervisning,” gøede schæferen, som svar på opkast og dårlig mave. ”Så ka’ du lære det, ka’ du!”
”Tror du ikke, at det skyldes de marengs, som vi købte forleden. Eller måske den marcipanlagkage, som du overtalte mig til sidste weekend?” indvendte jeg.
”Det er stort set videnskabeligt bevist, at schæfermaver trives faaaantastisk med marengs og marcipan,” galpede schæferen selvsikkert.

I dag virker han mere frisk, har leget lidt med den blå balladebold, så jeg tror, at han er okay igen.

4 kommentarer:

Martin man der holder Victorys snor sagde ...

Åhh ja, det kender vi godt.
Eukanuba til bølleschæfer er ikke godt for maven, det skal være koldpresset foder ellers går maven i udu og det har intet med det harekadaver man fandt forleden.
Vingummi er derimod åbenbart en fuld schæfer godkendt medicin mod maveonde.

Per Lau Jensen sagde ...

He, he, du har ret, Martin. Den med vingummi kendte jeg dog ikke. Den har vi endnu til gode her i huset.

vh. Per

Margrethe sagde ...

Så er det ikke kun sarte letvægtsweilere der har problemer med junk foderet.... dog har vi haft gode oplevelser med leverpostej blandet i den billige kost, det giver absolut et sundt pift, menes der. Ellers er der kontant afregning af dårlig mave til straf. Det kan dog også afhjælpes med biscotti kiksene som dessert ;-)Vingummi klistrer fast i tænderne, sir Karla, men man skal jo ikke være kræsen.

Per Lau Jensen sagde ...

Hej Margrethe,

Leverpostej er åbenbart et vidundermiddel for både letvægtsweilere og bølleschæfere.

Hvad angår kiks er tophittet herhjemme afgjort Digestive - ikke de almindelige og ikke de billige i Netto, men 'Göteborgs', dem der er bagt med 1/3 olivenolie, naturligvis ...

vh. Per