onsdag den 24. marts 2010

Schæferbold


Jeg er fraskilt, og schæferen er ungkarl. Det kan der naturligvis kun komme ballade ud af.

For det meste er vi egentlig meget tilfredse med at bo alene. Engang imellem kan man selvfølgelig godt savne en sød kvinde at dele hverdagen med.

At et par store drenge har en vane med at spille lidt bold er vel indlysende. Hver morgen, når jeg står med åben dør til badeværelset og barberer mig, så kommer schæferen med sin blå balladebold i munden.
Han lægger den badeværelsesgulvet og trækker sig tilbage til døråbningen.

Så spiller vi schæferbold i ti minutters tid. Han er målmandsschæfer, og døråbningen er målet.

Her til morgen fik jeg med min unikke, Laudrup-agtige boldteknik sendt en skruet bold op i 1½ m højde, hvor målschæferen kun lige fik snudeskaftet på, hvorefter bolden gik stolpe ind og fortsatte i en bue ind i stuen, væltede nogle CD’er ud af det lodrette stativ og strejfede en vase, som baldrede i gulvet og fordelte sig i tusinde stykker.

Vi kikkede lidt på hinanden og brød ud i grin. Men så sagde schæferen:
”Det er da godt, at der ikke er en kvinde her i huset!”

7 kommentarer:

Kenneth Lau Jensen sagde ...

Så kan man grue lidt for hvad der sker de andre dage, hvis dette bare er en dag ;-)

Det kan jo være at "Lau"drup genet ligger i navnet (indsat pral kommentar her).

Per Lau Jensen sagde ...

Jo, Kenneth, der sker da ulykker, som schæferen og jeg slet ikke tør fortælle om. Men du skal da ikke bilde mig ind, at du ikke også får spillet bold og lavet ulykker sammen med den dér dumlehund.

He, he. Jeg tror bestemt, at "Lau drup genet" ligger i det udmærkede familienavn. Det må da selv kunne bekræfte ...

vh. Per

vh. Per

Kenneth Lau Jensen sagde ...

Heldigvis har "mesterspilleren" herhjemme ikke præsteret at sende bolden mod genstande der af naturlige årsager ikke har godt af at flyve gennem luften og bekræfte Newton's lov... men der må siges at der har været et par høje bolde nu og da :-)

Margrethe sagde ...

Når jeg ikke gider lege bold indendøre (for det gør man jo ikke ;) ).. henter Karla sin tøjklud som hun selv kaster rundt med - på et tidspunkt havnede den på yngstedatterens tallerken som var fyldt med mad!... Det var ikke populært hos hende, vi andre kom til at grine (inkl. Karla)

Per Lau Jensen sagde ...

@Kenneth: Det er kun et spørgsmål om tid så ...;o)
@Margrethe: Uha, ikke populært. Kender godt de situationer, hvor det er svært ikke at grine. Faktisk leger vi heller ikke så meget indendørs. Schæferen er jo et stort skrummel, og der kan hurtigt blive væltet et TV eller en brændeovn; men bold skal vi mænd jo spille, uanset hvor vi er, og hvor gamle vi er - en genfejl, går jeg ud fra ;o)

vh. Per

Margrethe sagde ...

Hehe, tror du har ret. Dog er Karla ret "boldgal", så bolde bliver pakket væk, ligeså snart vi er indendøre. Vi har to store stuer en suite og når dørene står åbne er der rig mulighed for at man (Karla) stormer fra den ene ende til den anden, bare fordi hun kan - bremserne virker ikke altid - og så ramler man jo ind i væggen med et brag - og SÅ griner vi ;0)

Per Lau Jensen sagde ...

He, he, jeg kan godt forestille mig, at Karla kan opnå en vis hastighed igennem to stuer en suite. Og nej, "bremserne virker ikke altid", den kender vi også her.
Schæferen glider ofte hen over parketgulvet med fire låste poter, der er tydeligvis ingen ABS monteret dér.
Heller ingen ESP, for han laver tit en bagdelsudskridning, når han runder hjørnet ind til stuen. Så er det voldsomt morsomt at se ham lave bagpotespind for at bevare balancen.

vh. Per