mandag den 6. september 2010

Super sur schæfer


Sikke et humør i dag. Der skulle gøs af alt på gåturen. Alle de sædvanlige hunde i haverne fik en ordentlig hilsen. Selv ordensmagten fik en skideballe, da den handlede avis i kiosken.
Og da vi kom op dér, hvor blodhunden gøede ad ham forleden, så stoppede schæferen nærmest og ventede på balladen.
Og den kom. Blodhunden stak hovedet op over altangelænderet og gøede.
Schæferen sprang frem med rejst ryg og gøede tilbage:
”Jeg kan hurtigt forvandle 50 kg blodhund til 50 liter hundeblod!”
”Hvor hurtigt?” gøede blodhunden.
”På 50 sekunder!”
”Okay, okay, passér.”
Schæferen brummede tilfreds.
”For denne gangs skyld,” tilføjede bloddyret.
Måske kan jeg gøre det på 40 sekunder!” gøede schæferen for enden af stram snor.
”Det var da et frygteligt dårligt humør, den schæfer er i,” bemærkede blodhunden og løftede ørerne lidt.
”Det er en bølleschæfer,” svarede jeg.
”Det forklarer det jo. Bølleschæfere skal behandles så forsigtigt som et råddent æg,” filosoferede blodhunden.
”Skal du kalde mig et råddent æg?” råbte schæferen.
”Kom så!”
”Ha’ en god dag,” råbte blodhunden efter os.
”Det må vi da selv om!” brølede schæferen.

Endelig kom vi ned på et vejstykke, hvor jeg vidste, at der ingen hunde boede. Puha. Så kom apotekerens Ingrid cyklende. For hende var det stadig sommer i kort kjole og lille top.
Tilfældigvis kom jeg lige til at falde lidt i staver på det tidspunkt. Lige inden hun var ude af synsvidde, så sprang schæferen frem, som skudt ud af en kanin eller kanon, eller noget, og rev min arm af oppe ved skulderen.
Han løb gøende på bagbenene med snor og arm svingende hen ad asfalten. Jeg fór efter. Jeg fangede ham efter få meter, fik armen på plads, men ikke schæferen. Han gøede stadig arrigt.

Jeg fulgte hans blik, men kunne ingen hund se, kun et hus med en græsplæne. Så opdagede jeg robot græsslåmaskinen, der langsomt åd sig hen over plænen for adræt at vende ved kanten og køre tilbage.
Den seneste teknologiske landevinding på det felt var åbenbart ikke clearet med schæferen.

Sikken en gadeuorden …

4 kommentarer:

Margrethe sagde ...

Det er ikke godt at få den forkerte pote ud af kurven...
God bedring med arm og humør ;0)

Per Lau Jensen sagde ...

I dag er han - indtil videre - super sød schæfer. Så humøret er kureret, armen derimod kræver hvile og cognac ...

vh. Per

Unknown sagde ...

Det kan være "farligt" at falde i staver, når der er en bølleschæfer i den anden ende af snoren ;o))

Godt cognac kan hjælpe med den såret arm.

Vh Linda.

Per Lau Jensen sagde ...

Du har fuldstændig ret, Linda. Det er altid farligt at falde, og specielt i staver.
Cognac hjælper i øvrigt mod alt, selv om lægevidenskaben muligvis ikke helt har fået øjnene op for det endnu ;o)