Skadefro schæfer

Jeg har totalrenoveret huset, fordi nu kommer vinteren, og man skal være god ved spurvene.

Jeg køber de bedste fuglefrø; men schæferen er lidt småsur:
”Hvorfor skal spurvene i vores have altid være så smækfede?”

For et par år siden indgik schæferen og jeg den aftale, vi kalder for ”spurveforliget”. Ifølge den må han ikke jage spurve. Det benytter specielt gråspurvene sig lidt af nu og da og flyver drillende tæt hen over schæferørerne. Schæferen kalder dem for grovspurve.

Hver morgen tager jeg posen med fuglefrø med ud. Mens schæferen venter på verandaen, fylder jeg op i fuglehuset. Så går schæferen og jeg en lille runde, hvor han får læst lokalavisen og schæferstemplet dagen som godkendt.
I morges glemte jeg at få posen med fuglefrø med ind fra verandaen.

Klokken 9.00 havde skaderne hakket hul i posen og omdannet verandaen til et foderbræt. En lidt skadefro schæfer jog skaderne på flugt, så fjerene fløj, og havens grovspurve sad og klappede med de små vinger.

Det gule kort

Jeg har lige fået gult kort. Lige på grænsen til rødt, sagde pjoklederen. Rødt betyder direkte i bad. Vi gik rundt om søen hernede for lidt siden. Der var vandpytter og pjask overalt. Det er rigtigt sjovt, når man har fire ben og nogle store poteplader i sådan en vandpyt. Og så råbte pjoklederen pludselig, bare fordi man trampede lidt. Det kunne jeg da ikke gøre for. Den omringede mig.

Her i Sverige kører de med skovmaskiner, som er større end vores hus. De laver nogle hjulspor i skovbunden, som er meget dybe. Der står vandet i flere dage, efter det har regnet. Hvis man hopper ned i sådan et, så har man nogle gange kun hovedet oven vande. Også selvom man er sådan en stor og farrrrlig schæfer som mig.
Engang hoppede jeg ned i sådan et. Det gør man kun én gang, hvis man er i pjoklederens flok. Sikken ballade. Han kunne jo også bare have ladet være med at kikke til den anden side. Det er altid på det tidspunkt, ulykkerne sker.

Heldigvis klarede vi det i dag med en våd klud og en lille spand med lunkent vand, hvor jeg kunne stå med potepladerne. Efter fem minutter var jeg justeret til indendørsbrug. Godt jeg ikke fik rødt kort. Den bruseniche strammer altså over schæferskuldrene. Jeg forstår slet ikke, at pjoklederens halvfems kilo kan være der; men det er nok fordi, de er stablet ovenpå hinanden. Mærkelig konstruktion.

Venlig hilsen
Ozzy Ozby
Aut. schæfer