Schæferen og jeg spillede fodbold i haven igen i dag. Det gør vi tit. Som sædvanlig troede jeg, at mine ben var 25 år og mit efternavn Laudrup, mens schæferen rutinemæssigt havde besluttet at brække mindst et pjoklederben.
Faktisk gik det indledningsvis ret godt. Det lykkedes flere gange at drible udenom schæferen med både bold og ben i behold.
Jeg kunne høre bruset fra tribunen, da jeg satte sidste forsvarsspiller af på kanten af straffesparksfeltet og gjorde klar til en skruet yderside, hvis mål var at slikke indersiden af stolpen oppe i højre trekant. Jeg var i blå og hvidstribet trøje tilbage på Holtes 2. hold og 14 år, og historien gentog sig i mindste detalje, da jeg sparkede i græsset og vred om på foden.
Efter at have ømmet mig lidt, fløjtede jeg kampen af og lod schæferen tage en æresrunde. Da vi skulle ind misforstod schæferen mig og var på vej forbi trappen om mod den anden ende af haven.
”Nej, vi går ind!”
Han stoppede og drejede skarpt op ad trappen. Under den øvelse vred han højre forben, så jeg kunne se det. Han sagde ikke noget; men han støttede næsten ikke på benet, og jeg måtte holde ham, da jeg skulle tørre den venstre pote.
Så sad vi lidt i stuen, som et par patetiske krykhusarer, og havde medlidenhed med os selv og hinanden. Men nu går det godt, og i morgen skal vi sikkert spille fodbold igen.
Det er en stor lettelse, at der ikke bor en kvinde her på krageslottet, når vi spiller fodbold i stuen, smadrer en vase og bare griner; men det betyder samtidig, at der heller ikke er en kvinde til at åbne vinduet mod fodboldbanen og skråle:
”Kan I to kyllingehjerner så stoppe med det dér. I ved, hvad det ender med!”
For det gør vi faktisk ikke, det har vi nemlig glemt. Min hukommelse er kun en anelse længere end schæferens.
5 kommentarer:
Check, det med at der mangler fornuf.... ups en kvinde i huset til at forklare at eks. boldspil foregår uden, for kan ofte resultere i en mindre reducering af møblement :-)
Lige præcis, Martin. Og når møblementet bliver reduceret, så er der jo mere plads til at spille fodbold ;o)
Siden sidste nummer af "Vi med hund" hvor der var en artikel om bølleschæferen, har jeg læst alle jeres blogs højt for min dejlige Schæferhan på nu 15 måneder. Vi har smilet, grædt, skreget af grin og været mutte... ja vi har været hele følelsesregisteret igennem. Tak for det... glæder os meget til at høre mere ;-)
Hej Anne og Iso,
Tak for den dejlige kommentar, som virkelig glæder mig. Jeg skal nu lige nævne, at det må være magasinet HUND&HUND, hvor du har læst om bølleschæferen.
Og så kan jeg fortælle, at der selvfølgelig kommer mere om schæferen, dels her på bloggen, dels er jeg faktisk ved at lægge sidste hånd på en bog om ham/med ham/omkring ham, som jeg håber udkommer ultimo 2011 eller i starten af 2012.
Hils din schæferhan mange gange.
vh. Per
Ja Per du har fuldstaændig ret, Hund&Hund var det!! Så vil vi holde øje med og glæde os til bogen udkommer. Skal hilse igen fra rovdyret ;)
Send en kommentar