fredag den 15. juli 2011

Hættemand, baglås og bølleschæfer


Regnen piskede ned i går, da schæferen og jeg kom tilbage fra tur. Drivvåde. Og ikke en gang på verandaen var der tørt, fordi taget er blevet utæt, og håndværkerne kommer først i starten af august. Jeg har lagt en presenning på taget; men vandet havde besluttet at følge presenningen hele vejen rundt omkring tagets afslutning og først slippe ved presenningens kant inde under verandataget. Noget af det fortsatte endda langs de snore, som jeg har bundet presenningen fast med. En dag som i går var verandaen omdannet til en overdimensioneret brusekabine med højt vandtryk. Og så satte jeg nøglen i døren og konstaterede, at den var gået i baglås.

Altså, skal sandheden frem, så har der jo været problemer med den lås. Jeg har måttet lirke længe; men man vænner sig jo til den slags. For lang tid siden skiftede jeg faktisk låsecylinderen ud; men problemet ligger tilsyneladende inde i låseboksen.

Men i går ville den ikke lirkes. Jeg satte schæferen ned i bilen med åben bagklap, trak hætten godt op over hovedet og gik i gang med at lirke med nøglen en fem minutters tid. Schæferen afstod klogelig nok fra at komme med morsomme tilråb.
Selvom jeg er sikker på, at problemet er i låseboksen, så prøvede jeg alligevel at trække i døren, trykke på døren, foroven, forneden og meget mere i samme stil, mens jeg med regnen silende ned ad ryggen drejede nøglen og blev øm i både hofte og skulder. Uden resultat.

Så gik jeg ned i bilen og hentede værktøj. Hvis nøglen ikke kunne lirke låsen over sit døde punkt, så kunne et stemmejern direkte på låsepalen måske gøre tricket, tænkte jeg. Jeg eksperimenterede lidt med stemmejernet inde imellem døren og karmen nogle minutter. Og så lykkedes det endelig med stemmejernet at skubbe den nødvendige halve millimeter, hvorefter låsen vågnede op igen og – med nøglens hjælp - gjorde det, som den sidder der før.

Det var præcis på det tidspunkt, hvor stemmejernet trådte i karakter, at politiets Volvo rullede op i indkørslen.

”Jeg kender intet til det dér!” gøede schæferen og pegede op mod hoveddøren.

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

"Det var præcis på det tidspunkt, hvor stemmejernet trådte i karakter, at politiets Volvo rullede op i indkørslen."

Hahaha...
Det er bare klasse!

Mvh.
Tórunn :)

Per Lau Jensen sagde ...

Tak for kommentaren, Tórunn. Ja, polisens timing var bare perfekt. Jeg stod egentlig også og grinede lidt, der med stemmejernet i hånden, hætten over hovedet og regnen silende ned.

vh. Per