Når nu bølleschæferen stod så pænt bag dørtrinet i den åbne hoveddør, mens jeg rystede hans håndklæde over trappen ude på verandaen, så var der jo ingen grund til, at to tyggegummignaskende skader absolut skulle slentre provokerende lige forbi trappen.
Nu er jeg ikke så hjulbenet, som schæferen åbenbart regnede med, så jeg kunne let ”sakse” ham over rygstykkerne. Problemet var derimod, at det ikke stoppede ham.
Heldigvis skete der ikke noget med trappen. Alle seks trin er af granit.
4 kommentarer:
Ha ha, så må vi jo håbe, at ryggen er lavet af gummi, ellers bliver rygstykkerne jo svenskerfarvet :p
Mvh.
Tórunn - nu med schæferhvalp på vej!
Æv, æv ulykken venter lige uden for døren sammen med skaderne. Det er godt nok farligt at leve:)
Ja, bølleschæfere og skader er tæt forbundne, uanset hvor mange gange han jager dem væk.
Både schæferen og jeg er lidt ømme i ryggen; men vi overlever. Atter en gang ;o)
vh. Per
Hej. Måske skulle din hunde-og skadesforsikring sættes op?
Ja, det var bare en tanke.
Vh. Rie
Send en kommentar