Vi mødte min gode ven, den røde glente, i dag. Vi var nede i Hembygdsparken her i vores nordskånske by (sådan en slags lokalt mini-frilandsmuseum), da den kom svævende ind over os. Det var en af de store med et vingefang på cirka halvanden meter.
Den cirklede rundt som en drage, længere og længere ned.
”Pas på, det er dig, den har set!” råbte bølleschæferen.
”Nej, sådan en æder ådsler, schæfer.”
”Som du står og glor op i himlen, ser du altså også ret ådselsdød ud.”
Så landede glenten kun ti meter fra os, og man kunne rigtigt se den imponerende størrelse. Den værdigede os ikke et blik, samlede et eller andet op og lettere igen. Selv den farlige schæfer holdt sig ved min side, da glenten baskede tungt med de store vinger og langsomt steg.
”Nå, schæfer, du skulle ikke nyde noget, hvad?”
”Det er kun fordi den er for stor til vores ovn.”
Ingen kommentarer:
Send en kommentar