Så kan han lære det!

Vågn op, det er bølleschæferen, der taler:


”Pjoklederen er en meget trættende person. Han bliver næsten aldrig sur, og han hæver meget sjældent stemmen; men til gengæld skal alting have konsekvenser hos ham.
Bare man slår en lille prut, så bliver man straks udstyret med en pensel og skal male der, hvor vægmalingen er smeltet.
Tag nu f.eks. forleden da vi gik ned igennem skoven mod det indhegnede område, hvor man må smide snoren og jage blå balladebold. Pjoklederen havde taget bolden i lommen, jeg så det selv, og selvfølgelig havde jeg travlt.
Det kan da godt være, at jeg kom til at lave fuld schæferacceleration og glemte, at jeg havde snor på en enkelt gang. Nå ja, så tre gange.
Hver gang stoppede pjoklederen og stod helt stille. Når pjoklederen fryser og står så stille som marmor, så ved man, at man selv skal regne ud, hvad der er galt og helst indenfor et par minutter. Det er enormt hårde vilkår.
Men jeg tænker jo hurtigt og hoppede tilbage ved siden af statuen hver gang, og så gik vi igen. Men jeg synes virkelig, at man bør have en chance mere. Altså efter den tredje.
I stedet vendte pjoklederen bare om uden et ord. Så gik vi op til bilen og kørte hjem.

Senere på dagen kørte vi derned igen. Og denne gang snød jeg ham. Jeg gik bag pjoklederen hele vejen og blokerede, så han ikke kunne vende om. Så kan han lære det!”