
Schæferen og jeg gik forleden dag ad en grusvej syd for den lille nordskånske by, hvor vi bor. Vi havde aldrig gået på den vej før. Den endte blindt nede i skoven. Vi måtte derfor gå en længere runde ind i skoven ad et gammelt hjulspor for at komme hjemad. Og hvis jeg bliver presset, må jeg indrømme, at vi faktisk gik vild en halv times tid.
Bølleschæferens retningssans er intet værd, og i øvrigt ville han hellere finde pinde. Så jeg valgte en sti, som jeg mente gik i den rigtige retning. Det gjorde den ikke. Vi nåede næsten helt ned til den lille samling huse, der udgør den by, der ligger syd for vores. Vi kunne se ned på dem fra skovbrynet. Så vi måtte tilbage igennem skoven.
Jeg har flere gange mødt elge her i Sverige, både med schæferen og under fluefiskeri. Det er en god naturoplevelse; men ikke lige nu. Og selvfølgelig stod der så pludselig en elg på stien foran os.
”Se, en stylteko!” udbrød schæferen.
Elgen rystede bedrøvet på hovedet og sagde: ”Duk jer, jeg er dårligt selskab på denne årstid.”
Elgjagten er i gang. Under hver busk ligger en tykmavet dansker iført grønt tøj, tykke brilleglas og dirrende geværløb.
Nå ja, der er også svenskere ude i skovene. De fleste jægerne er såmænd sikkert dygtige; men der er også en del, som ikke er. Jævnligt hører vi om kondiløbere og andre, der er blevet beskudt i de uger, hvor der er elgjagt. Vi plejer at undgå skovene i den periode.
Elgen kikkede på os et par sekunder og smuttede så ind i skoven.
”Syng, for helvede!” sagde jeg til schæferen.
Og han skrålede: ”En jæger gik at jage …”
”Ikke den, for pokker!”
Og så sang vi hele vejen ud af skoven.
Bølleschæferens retningssans er intet værd, og i øvrigt ville han hellere finde pinde. Så jeg valgte en sti, som jeg mente gik i den rigtige retning. Det gjorde den ikke. Vi nåede næsten helt ned til den lille samling huse, der udgør den by, der ligger syd for vores. Vi kunne se ned på dem fra skovbrynet. Så vi måtte tilbage igennem skoven.
Jeg har flere gange mødt elge her i Sverige, både med schæferen og under fluefiskeri. Det er en god naturoplevelse; men ikke lige nu. Og selvfølgelig stod der så pludselig en elg på stien foran os.
”Se, en stylteko!” udbrød schæferen.
Elgen rystede bedrøvet på hovedet og sagde: ”Duk jer, jeg er dårligt selskab på denne årstid.”
Elgjagten er i gang. Under hver busk ligger en tykmavet dansker iført grønt tøj, tykke brilleglas og dirrende geværløb.
Nå ja, der er også svenskere ude i skovene. De fleste jægerne er såmænd sikkert dygtige; men der er også en del, som ikke er. Jævnligt hører vi om kondiløbere og andre, der er blevet beskudt i de uger, hvor der er elgjagt. Vi plejer at undgå skovene i den periode.
Elgen kikkede på os et par sekunder og smuttede så ind i skoven.
”Syng, for helvede!” sagde jeg til schæferen.
Og han skrålede: ”En jæger gik at jage …”
”Ikke den, for pokker!”
Og så sang vi hele vejen ud af skoven.