Ryk tilbage til start!

Det var en helt almindelig lørdag for 14 dage siden. Schæferen og jeg gik ned igennem skoven og kom ud i villakvarteret i byens østlige udkant. Der er en mark. Jeg slap ham løs og kastede en pind i det lange græs. Det gjorde vi i ti minutters tid. Så fik han snoren på igen, og vi gik langs vejen hjem.

Vi var ikke kommet langt, før jeg opdagede, at hans forben var indsmurt i blod. Han havde knækket en vildtklo helt inde ved benet. Hvad han havde ramt, ved jeg ikke. Da jeg kender dr. Dyrs takst i weekenden, lagde jeg en vildmarksforbinding. Den består af gaze, gaffatape og en god del optimisme. Og schæferen er jo sej, det skal man være som bølleschæfersherif.
Mandag smuttede vi så forbi dr. Dyr. De gav schæferen noget beroligende og tog klokapslen helt af, så nerven lå blottet. Klokapslen ville vokse ud igen, men det kunne nemt tage flere uger, fik jeg at vide. I starten skulle schæferen forsynes med såvel forbinding som krave, og jeg skulle vaske såret og skifte forbindingen dagligt.

Det blev til tre besøg hos dr. Dyr, og et markant dræn på min bankkonto, selvom han er forsikret.

I de uger har han gået med krave indendørs, har jeg tit sagt:
”Flot kasket, schæferdreng!”
”Men er skyggen ikke lidt stor?” spurgte schæferen.
”Nej, nej, sådan er de, det er en amerikansk kasket.”

Jeg har desuden været god til vandede vittigheder og ufatteligt morsomme bemærkninger.

Når det har regnet, og vi skulle ud at gå, så har han haft en plasticpose på benet, og så har jeg altid sagt:
”Jeg har hørt om posedamer; men jeg har sgu aldrig hørt om poseschæfere, hahahahahaha!”

Eller om kraven, f.eks. når jeg passerede ham på vej ud i køkkenet efter mere kaffe:
”Du vil jo så gerne være berømt, schæferdreng. Nu har du nået et af delmålene.”
”Hvad?”
”Det er jo blevet en skærmtrold, hahahahahaha!”

Eller når det var halvmørkt i stuen om aftenen:
”Hej, kom lige og lys for mig!”
”Hvad?”
”Nå, undskyld. Jeg troede, du var en lampe, hahahahahaha!”

I denne uge var jeg nødt til at tage til København på grund af en begravelse. Jeg blev der natten over og fik klaret en række hængepartier næste formiddag. Samme nat på hundepensionen fik schæferen befriet sig fra kraven. Den har sikkert hængt fast i noget. Og derefter slikkede han såret op.

Det minder mig om et brætspil: Ryk-tilbage-til-start! Forbinding igen, udsigt til krave i ugevis, måske endda endnu et besøg hos dr. Dyr, for såret bløder og væsker.

”Hør, er du løbet tør for morsomme bemærkninger?” spørger schæferen nu.