Schæferen og jeg gik forleden dag ad en grusvej syd for den lille nordskånske by, hvor vi bor. Vi havde aldrig gået på den vej før. Den endte blindt nede i skoven. Vi måtte derfor gå en længere runde ind i skoven ad et gammelt hjulspor for at komme hjemad. Og hvis jeg bliver presset, må jeg indrømme, at vi faktisk gik vild en halv times tid.
Bølleschæferens retningssans er intet værd, og i øvrigt ville han hellere finde pinde. Så jeg valgte en sti, som jeg mente gik i den rigtige retning. Det gjorde den ikke. Vi nåede næsten helt ned til den lille samling huse, der udgør den by, der ligger syd for vores. Vi kunne se ned på dem fra skovbrynet. Så vi måtte tilbage igennem skoven.
Jeg har flere gange mødt elge her i Sverige, både med schæferen og under fluefiskeri. Det er en god naturoplevelse; men ikke lige nu. Og selvfølgelig stod der så pludselig en elg på stien foran os.
”Se, en stylteko!” udbrød schæferen.
Elgen rystede bedrøvet på hovedet og sagde: ”Duk jer, jeg er dårligt selskab på denne årstid.”
Elgjagten er i gang. Under hver busk ligger en tykmavet dansker iført grønt tøj, tykke brilleglas og dirrende geværløb.
Nå ja, der er også svenskere ude i skovene. De fleste jægerne er såmænd sikkert dygtige; men der er også en del, som ikke er. Jævnligt hører vi om kondiløbere og andre, der er blevet beskudt i de uger, hvor der er elgjagt. Vi plejer at undgå skovene i den periode.
Elgen kikkede på os et par sekunder og smuttede så ind i skoven.
”Syng, for helvede!” sagde jeg til schæferen.
Og han skrålede: ”En jæger gik at jage …”
”Ikke den, for pokker!”
Og så sang vi hele vejen ud af skoven.
Bølleschæferens retningssans er intet værd, og i øvrigt ville han hellere finde pinde. Så jeg valgte en sti, som jeg mente gik i den rigtige retning. Det gjorde den ikke. Vi nåede næsten helt ned til den lille samling huse, der udgør den by, der ligger syd for vores. Vi kunne se ned på dem fra skovbrynet. Så vi måtte tilbage igennem skoven.
Jeg har flere gange mødt elge her i Sverige, både med schæferen og under fluefiskeri. Det er en god naturoplevelse; men ikke lige nu. Og selvfølgelig stod der så pludselig en elg på stien foran os.
”Se, en stylteko!” udbrød schæferen.
Elgen rystede bedrøvet på hovedet og sagde: ”Duk jer, jeg er dårligt selskab på denne årstid.”
Elgjagten er i gang. Under hver busk ligger en tykmavet dansker iført grønt tøj, tykke brilleglas og dirrende geværløb.
Nå ja, der er også svenskere ude i skovene. De fleste jægerne er såmænd sikkert dygtige; men der er også en del, som ikke er. Jævnligt hører vi om kondiløbere og andre, der er blevet beskudt i de uger, hvor der er elgjagt. Vi plejer at undgå skovene i den periode.
Elgen kikkede på os et par sekunder og smuttede så ind i skoven.
”Syng, for helvede!” sagde jeg til schæferen.
Og han skrålede: ”En jæger gik at jage …”
”Ikke den, for pokker!”
Og så sang vi hele vejen ud af skoven.
6 kommentarer:
Godt din hund ikke var iført vildmarkssok.
Ellers ville han ligne anskudt schæfervildt... ;)
Mvh.
Tórunn og Schæfer.
He, he. Nej, Tórunn og Schæfer, bølleschæferen har smidt vildmarkssokken udendørs. Klokapslen er begyndt at vokse ud, men dækker stadig ikke helt. Det tager virkelig lang tid.
vh. Per
Det er godt han har fået sin humor tilbage :) Puha tror jeg vil blive bange hvis jeg mødte en Elg. Godt vi ikke har sådan nogen i "vores" skov.
Mvh Dorthe
Hej Dorthe,
Elge er normalt meget sky og løber hurtigt væk. Så det er intet problem at møde dem, hvis man opfører sig fornuftigt.
vh. Per
Ja elge har vi også set mange af da vi boede i Göteborg, men det tog prisen engang jeg steg ud af min bil, og stod og gloede direkte ind i øjnene på et vildsvin. Godt jeg ikke havde nået at få min schæfersherif ud!
mvh Marianne og Chewie (hund!)
Hej Marianne,
Tak for din kommentar. Ja, vildsvinene skal man være lidt forsigtig med. De kan også blive meget store. Normalt er de sky og løber deres vej, schæferen og jeg mødte en lille flok en dag, og de skyndte sig væk; men man skal have respekt for dem.
vh. Per
Send en kommentar