fredag den 20. januar 2012

En popsangerhandske


”Skal du nu have popsangerhandske på igen?” spurgte schæferen. ”Jeg ved snart ikke, om jeg vil følges med dig.”
”Hvad?”
Det var i morges lidt i otte, vi stod i entreen, klar til at gå ud på en ganske kort morgentur, så bølleschæferen kunne få tisset og stemplet dagen som godkendt. Jeg stirrede forvirret på min sorte skindhandske. Så uddybede schæferen:
”Ja, det er da kun popsangere, der bare går med én handske.”
Ofte har jeg kun handske på den venstre hånd, der holder snoren. Den anden hånd kan jeg jo putte i lommen.
”Det er altså lidt pinligt,” forklarede schæferen.

Men han fulgte dog med ud. Vi gik ned mod byen. Så kom vores lokale Charles Bronson gungrende op ad Östra Storgatan i en gammel, bulet Mercedes lastvogn med sneplov, som smed sne og opkørt sjap ind på det smalle fortov og helt ind over hegnet til folks haver. Og vi havde ingen steder at flygte hen.
”Hvorfor fanden skulle du også gø ad ham forleden, schæfer?”
I sidste øjeblik blev trykluftbremserne knaldet i, så hele lastvognen sukkede dybt, og derefter passerede den os ganske langsomt. Oppe i kabinen sendte han os det dér Bronson-smil, som mest bare er en trækning ved munden. Så spant han tvillingebaghjulene og fortsatte nord ud af byen.

Lige efter mødte vi sværvægtsweileren henne ved det gule hus. Den kom om hjørnet med den gamle mand i snor bagefter, netop som jeg stod og samlede schæferens stempel op. Schæferen rejste rutinemæssigt hele rygpelsen til lodret, og weileren pustede brystkassen op, så den hvilede på asfalten. De hang begge for enden af stram snor med en halv meter imellem sig. Schæferen gabte op, mens sværvægtsweileren, der ikke har lige så hurtig reaktionsevne i mundtøjet, nedstirrede sheriffen med blottet tandsæt.

Så faldt den gamle mand, helt ude for enden af weilerens snor, i søvn, og snoren landede på asfalten. Weileren tumlede to skridt frem, og de to hunde knaldede panderne sammen, så det rungede i stereo i hele kvarteret.
”Åh Gud, undskyld!” udbrød sværvægtsweileren.
”Er du okay?” spurgte schæfersheriffen.
Weileren nikkede.
”Øjeblik,” weileren tog snoren og gik tilbage til den gamle mand. ”Hold nu fast på snoren, gamle. Jeg er jo en angrebsfarlig muskelhund, klar til at gå grassat!”
Så kom han tilbage, blottede tandsættet og stillede sig op.
”Din træner er lidt sløv,” sagde schæferen så.
”Min træner?”
”Ja, er det ikke din træner? Alle sværvægtere har da sådan en vissen, gammel mand som træner.”

Så trak jeg af med schæferen, inden han fik fornærmet flere sagesløse borgere og hundeejere.
”Han er heldig, ham sværvægtsweileren,” mente schæferen.
”Heldig?”
”Ja, han har en træner. Jeg har kun en pjokleder med popsangerhandske.”

6 kommentarer:

mjø ;o) sagde ...

åårrhh... fantastisk! Jeg ville elske at ha set det! Mødet! Og popsangerhandsken er nødt til at ha en makker - alt andet er pinligt!

Marianne sagde ...

Hahaha, Per vi er altså nødt til at lave en ordentlig popsangerhandske til dig, sådan en med rhinstene på :-) Bare du ikke også begynder at moonwalke når du er ude og lufte sheriffen, det vil være for schæferpinligt!

Per Lau Jensen sagde ...

Hej mjø,
Tak for kommentaren. Og ja, jeg kan godt se, at det er pinligt med den popsangerhandske.

Hej Marianne,
Tak for kommentaren. En ordentlig popsangerhandske? Schæferen er rædselsslagen. Faktisk lærte jeg moonwalk engang; men jeg kunne kun gøre det langsomt, nærmest moonslentre.

vh. Per

Anonym sagde ...

Her står det også slemt til.
Iført hippi-schæfer og én strik vante, er jeg ikke just et syn for modeguder.
Men må have en hånd fri til alle hundegufferne der skal deles ud, så Kejser Kuzco klager ikke ;)

Op med snuden Sheriff! Sig alt er vel, sålænge der falder en masse godbidder af !

Mvh.
Tórunn og schæfer.

Per Lau Jensen sagde ...

Ha, ha, "strikvante og hippie-schæfer." Man skal have en hånd fri til godis, lige præcis.

vh. Per

Lisa Aquilla sagde ...

Hey

Jeg har lige læst i vores lokalavis at sheriffen har en supportgruppe her i vores by...den er vokset fra 45- 90 bandemedlemmer ..de kalder sig kreds 19...så skulle sheriffen mangle aspiranter så ved han hvor de kan findes... efter hvad jeg kunne læse så skal de gå pænt på plads...komme når man kalder...dække og blive liggende og jeg kunne blive ved...det betyder jo også at sheriffen meget lettere kan styre dem...;.)) og tænk engang at kunne få alle 90 til at hjælpe med patruljeringen i jeres område så ville ingen kunne gemme sig hehe...