Regnen siler ned. Jeg kan høre den udenfor vinduet. Plask-plask, jeg kender godt den lyd. Termometeret udenfor køkkenvinduet siger 12 grader. Man fryser som en schæferhvalp, der lige er kommet til verden. Pjoklederen har slukket varmen for sommeren og nægter stædigt at tænde den igen. Det er sommer, mener han. Men 12 grader, helt ærligt …?
Jeg ligger rullet sammen i min kurv. Pjoklederen sidder og har noget Langley Travel og Korsika på computerskærmen. Lyder godt. Gad vide om den slags kun er for pjokledere, eller det også er for schæfere?
Og så har jeg endda fødselsdag i morgen, siger pjoklederen. Så får vi nok marcipanlagkage. Jeg håber, at vejret skifter. Fem år, siger han. Gad vide om det er gammelt? Jeg synes, at jeg er lidt stiv i et knæ, måske er det slidgigt. Det har pjoklederen, begge knæ, siger han. Det går han meget op i at fortælle, specielt når vi løber, og han ikke kan følge med.
Plask-plask. Da jeg sidst lagde forpoterne i vindueskarmen, kunne jeg se Weberen. Den var helt oversvømmet. Vandet fossede ud ved låget. Der står lige under dér, hvor tagrenden er gået i stykker. Det er ikke min skyld. Det er pjoklederen, der har sat den dér. Måske skal vi så slet ikke grille i år? Det dufter ellers så godt. Og det ser så sjovt ud, når pjoklederen helt forsvinder i røgen. For slet ikke at tale om hans forklæde. Han har sådan et med Kasketkarl på. Det er helt til grin.
Plask-plask. Måske skulle jeg bare sove hele dagen væk. Hvem gider gå ud i dag? Selvom det er min sidste dag som fireårig. Fem år, det er vel nærmest rundt. Gad vide om jeg så er midaldrende i morgen?
Jeg ligger rullet sammen i min kurv. Pjoklederen sidder og har noget Langley Travel og Korsika på computerskærmen. Lyder godt. Gad vide om den slags kun er for pjokledere, eller det også er for schæfere?
Og så har jeg endda fødselsdag i morgen, siger pjoklederen. Så får vi nok marcipanlagkage. Jeg håber, at vejret skifter. Fem år, siger han. Gad vide om det er gammelt? Jeg synes, at jeg er lidt stiv i et knæ, måske er det slidgigt. Det har pjoklederen, begge knæ, siger han. Det går han meget op i at fortælle, specielt når vi løber, og han ikke kan følge med.
Plask-plask. Da jeg sidst lagde forpoterne i vindueskarmen, kunne jeg se Weberen. Den var helt oversvømmet. Vandet fossede ud ved låget. Der står lige under dér, hvor tagrenden er gået i stykker. Det er ikke min skyld. Det er pjoklederen, der har sat den dér. Måske skal vi så slet ikke grille i år? Det dufter ellers så godt. Og det ser så sjovt ud, når pjoklederen helt forsvinder i røgen. For slet ikke at tale om hans forklæde. Han har sådan et med Kasketkarl på. Det er helt til grin.
Plask-plask. Måske skulle jeg bare sove hele dagen væk. Hvem gider gå ud i dag? Selvom det er min sidste dag som fireårig. Fem år, det er vel nærmest rundt. Gad vide om jeg så er midaldrende i morgen?
2 kommentarer:
Atter et herligt grin over Bølleschæferen, tak skal du have Per:-)
Selv tak, Lonni. Dejligt at høre at du griner.
vh. Per
Send en kommentar