Når vi kommer hjem fra en gåtur og går hen over plænen op mod huset, så forsøger jeg nogle gange at løbe schæferen op og knibe ham bagerst på ryggen, mens jeg siger:
”Pqqqq, pqqqq!”
Det synes han er så sjovt. Men i de situationer opdager han mig næsten altid, selvom han har ryggen til, og så løber han fra mig og op på verandaen.
”Hvordan kan du se, at jeg begynder at løbe?” brokker jeg mig så.
”Jeg har øjne i schæfernakken,” svarer det frække pelsdyr.
”Nå, jeg troede, at det var en båtnakke.”
Når vi kommer op på verandaen, så evaluerer vi altid gåturen. Jeg kikker schæferen dybt i øjnene og spørger:
”Hvordan synes du selv, det gik – sådan på en skala fra 1 til 777 milliarder?”
”Peeeerfekt!” nøjes bølleschæferen gerne med at svare, fordi han er ikke så god til store tal.
”Var der ikke liiige et par fejltagelser?”
”Det husker jeg intet om.”
”Jamen, hvad med de to små hunde i det lyserøde hus. Gøede du ikke lige af dem, indtil jeg stoppede dig?”
”De der to små flaskerensere? De gøede først!”
”Jamen, de bor der, de må godt komme med lidt territorielt gøen. Og den dér grand danois nede i det gule hus, den gøede også; men dér gøede du ikke igen?”
”Nej, men den var også stor.”
Nu har vi sat os på verandaen. Egentlig burde jeg køre en tur med støvsugeren indvendigt og græsslåmaskinen udvendigt; men det må vente. Nu sidder vi lige og verandanderer den en times tid eller halvanden. Jeg sidder med kaffe og en bog. Schæferen er træt efter turen, så han ligger med tungen en halv meter hen ad gulvet og fintænker.
”Pqqqq, pqqqq!”
Det synes han er så sjovt. Men i de situationer opdager han mig næsten altid, selvom han har ryggen til, og så løber han fra mig og op på verandaen.
”Hvordan kan du se, at jeg begynder at løbe?” brokker jeg mig så.
”Jeg har øjne i schæfernakken,” svarer det frække pelsdyr.
”Nå, jeg troede, at det var en båtnakke.”
Når vi kommer op på verandaen, så evaluerer vi altid gåturen. Jeg kikker schæferen dybt i øjnene og spørger:
”Hvordan synes du selv, det gik – sådan på en skala fra 1 til 777 milliarder?”
”Peeeerfekt!” nøjes bølleschæferen gerne med at svare, fordi han er ikke så god til store tal.
”Var der ikke liiige et par fejltagelser?”
”Det husker jeg intet om.”
”Jamen, hvad med de to små hunde i det lyserøde hus. Gøede du ikke lige af dem, indtil jeg stoppede dig?”
”De der to små flaskerensere? De gøede først!”
”Jamen, de bor der, de må godt komme med lidt territorielt gøen. Og den dér grand danois nede i det gule hus, den gøede også; men dér gøede du ikke igen?”
”Nej, men den var også stor.”
Nu har vi sat os på verandaen. Egentlig burde jeg køre en tur med støvsugeren indvendigt og græsslåmaskinen udvendigt; men det må vente. Nu sidder vi lige og verandanderer den en times tid eller halvanden. Jeg sidder med kaffe og en bog. Schæferen er træt efter turen, så han ligger med tungen en halv meter hen ad gulvet og fintænker.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar