torsdag den 1. december 2011

Det var de andre, der startede!


Vi evaluerer aftenens gåtur på verandaen.
”Hvordan synes du selv, det gik, schæfer?”
”Jeg synes, det gik flot!”
”Virkelig?”
”Ja, det var de andre, der startede.”
”Hvad?”
”Den kat kikkede så provokerende.”
”Jamen, hvad med den gamle mand på cyklen?”
”Du må indrømme, at han ikke havde lys på.”
”Hm, men hvad så da vi gik forbi lastvognen? At råbe ”idiot” efter en lastvognschauffør, der ligner Charles Bronson er unødvendigt.”
”Jamen, sådan et dieseldyr må da ikke stå og banke i tomgang så længe.”
”Næ, det er skide irriterende, men …”
”Desuden kunne ham Bronswrong vel se, at jeg er en meget farlig schæfer, og du er tidligere sergent i Fremmedlegionen.”
”Jeg har da aldrig været …”
”Nå, du lyder ellers sådan, når jeg ikke går helt, som du vil have det!”

En gang imellem fører vores evalueringer på verandaen ligesom ingen vegne.

5 kommentarer:

Epo-schæfer og sværvægtsweiler ejer aka Martin sagde ...

Haha åhhh ja, når de kigger lidt opgivende op på en med det der, "Det er da godt du har mig for ellers ville du da komme slemt tilskade"blik, bliver man lidt i tvivl om hvem der er pjokleder :-D

Per Lau Jensen sagde ...

He,he. Ja, det er godt, at vores hunde udviser så stor tålmodighed med os.

vh. Per

Lisa sagde ...

HIHI....når man er schæferscherif skal loven jo potehæves...hvorfor skulle der også ses gennem kløerne med disse grufulde forseelser....køre uden baglys og motor i tomgang...der skal gribes ind øjeblikkelig ellers tager den slags overhånd...;-))
Verden ville være et farligt sted at være hvis ikke der var hunde som schæferen der kunne skabe "go ro og orden"...griner drilsk...

Per Lau Jensen sagde ...

He, he. Ja, selvfølgelig skal loven potehæves (godt udtryk). Tak Lisa.

vh. Per

Anonym sagde ...

Hej Schæfer
Aslan føler med dig. Katte skal bare ikke provokere! Aslan nøjes ikke med at gø af dem han skriger som om han er ved at dø!
Det er bare så pinligt folk kommer ud af deres huse for at se hvilken hund der er ved at blive slået ihjel. når folk kommer ud er jeg lige ved at forytælle nogle alvorsord og så tror de jeg er ond ved ham! Men Aslan er lykkelig endnu en kat blev vist vintervejen!
Hilsen Louise og potedask Aslan.