Årets favoritter

Det var her i formiddag. Jeg sad i lænestolen og var meget optaget af noget yderst vigtigt. Der var transmission fra det kinesiske formel 1 grand prix.
Schæferen kom ind og stilede sig lige foran mig, i TV-retningen. Bølle-schæferen er stor, 74 cm i stangmål, og på toppen af det kommer så det der store schæfer-grødhoved med det lange bølle-snyde-snudeskaft. Kort sagt, min TV skærm skulle have været mindst 80 tommer, hvis jeg stadig skulle kunne få et formel 1 glimt. Den er vist 28 eller 32 eller noget i den stil, så jeg kunne intet se.
”Hvad vil du?” brummede jeg.
”Den der blog-, side-, pjat-, hundeting, som du kalder "Dage med en schæfer”, sagde han med øjnene. ”Skulle vi ikke fejre, at den nu har kørt i 12 måneder?”
”Jamen, det har den da ikke. Første indlæg var 27. maj 2008”, indvendte jeg, med min sædvanlige evne til at huske fuldstændig ligegyldige detaljer.
”Ja-ja, men med din normale tendens til overdrivelse, så kan vi vist godt fejre 1 år nu”.
Den schæfer-logik kunne jeg selvfølgelig have protesteret imod; men jeg var bange for at han kunne underholde mig i timevis med eksempler. Så jeg trak på skulderen.
”Jeg synes, at vi hver især skal vælge vores favoritindlæg fra året der er gået, og så gentage det på bloggen”.
”Genbruge? Er det ikke patetisk?”
”Helt ærligt”, svarede schæferen tålmodigt. ”Er "Dage med en schæfer" ikke generelt patetisk?”
Det kunne han jo have ret i. Og jeg kunne stadig ikke se formel 1, så jeg gav ham ret, og lovede at kikke på det.

Senere har jeg tænkt, at når amerikanske serier som ”Venner”, ”2½ mænd”, ”Seinfeld” og alle de andre kan slippe godt fra at se tilbage og vise tidligere klip. Ja, så kan ”Dage med en schæfer” vel også?

Schæferens favorit er HVORDAN SYNES DU SELV, DET GÅR fra 10. august 2008:

Det er søndag og det har regnet hele dagen, bare silet endeløst og deprimerende ned. Cykle med schæferen i dette vejr, har jeg ikke haft lyst til, og marken, hvor han kan løbe frit, står meget lang på denne årstid, så han vil blive drivvåd. Derfor er det kun blevet til gåture i dag.

Sidst på eftermiddagen gik vi en tur i den lokale Hembygdspark. Schæferen var fuld af energi, der ikke var blevet brændt af. Han gik dårligt i snor, kunne ikke koncentrere sig, blev ved med at komme to skridt for langt frem, og havde periodiske problemer med hørelsen. Jeg var irriteret over, at regnen dryppede ned forbi både kasketten og kraven og ned af ryggen på mig. Og jeg havde ondt i knæet. Mit dårlige humør fandt uden tvivl vej igennem snoren til schæferen. Det var ikke nogen god tur for nogen af os.

Da vi kom hjem, stoppede jeg i indkørslen, støttede mig op af den ene granitpæl og spurgte højt og sarkastisk: ”Hvordan vurderer du selv denne her tur, sådan på en skala fra 1 – 10?”
Schæferen kikkede op på mig, og jeg svarede ”11?? Hvad fanden mener du med 11?”

Så hørte jeg en lyd, og ægteparret Jönsson gik forbi på vejen 1½ meter bag mig, jeg havde ikke hørt dem komme. Det er et stateligt, ældre, hvidhåret ægtepar, der bor henne om hjørnet, nede for enden i det gule træhus. Han er pensioneret overlæge – vist psykiatri.
Han hilste noget afmålt og sendte mig et langt, undersøgende blik. Så trak han på skulderen og gik videre – formentlig kom han i tanke om, at han som pensioneret ikke mere kunne tvangsindlægge patienter.

Schæferen kikkede på mig, da vi et øjeblik efter gik op af trappen til verandaen, hans blik sagde: ”Hvordan synes du selv, det går?”



Min favorit er EN LØRDAGS SCHÆFER fra 24. juni 2008:

Schæferen er vild med at køre bil. Når vi går ud af hoveddøren, løber han altid hen til bilen, det har prioritet over alle andre muligheder. Vores køreture er altid hyggelige, selvom vi kan have vores små diskussioner. Vi var ude at køre i lørdags:

Han stak sit enormt lange Tele-schæfer-snude-skop-skaft frem, hen over bagsædet, imellem forsæderne og ind over gearstangen.
”Kan den Bølle-Schæfer så se at trække næseborene til sig!” udbrød jeg midt i en nedgearing. Det tog lidt for lang tid, så jeg mødte hans øjne i bakspejlet og udbrød: ”Sådan en lørdags-schæfer!”.
”Hvad er en lørdags-schæfer?” spurgte hans øjne i spejlet.
”Det er ligesom en lørdagskylling – den skal bare have lidt længere tid i ovnen!”
Så talte schæferen ikke til mig på resten af køreturen.