Enten bed schæferen sig i tungen, eller også var det en af de pinde, han løb rundt med, der stak hul i munden på ham her i dag. Kortvarigt blødte han i hvert fald kraftigt.
Han var netop kommet i snor igen, vi var gået ud fra marken, og omkring et sving på stien. Han havde dryppet blod på min ene gummistøvle, fordi han var forpustet og gik med åben mund og tungen hængende langt ud. Hans læber og snude var smurt ind i blod, tænderne var blodige og fra spidsen af den hængende tunge faldt en mørkerød bloddråbe hvert tredje sekund.
Der kom en yngre mor med to drenge i ti års alderen imod os. De stoppede op og kikkede.
”Hvad er der dog sket?” spurgte moderen.
Så kunne jeg ikke nære mig.
”Han kan ikke lide pudler”, svarede jeg med neutral stemme.
Hun spærrede øjnene op og tog hænderne op foran munden i rædsel, mens hun paralyseret stirrende på schæferens mange, lange og blodige tænder.
Schæferen mener, at jeg er lidt af en skvatfigur, fordi jeg fortalte sandheden bagefter. Men schæferen og jeg er enige om, at det var humor af høj klasse. Drengene grinede også. Men deres mor havde bestemt ikke sans for vores humor. Hun så ganske stram ud i betrækket, da hun marcherede videre, fulgt af to grinende drenge.
2 kommentarer:
Hej Per
Det er da kun dig som kan svare sådan. Jeg kan levende forestille mig udtrykket i hendes ansigt.
Jeg grinte godt da jeg læste det.
Lad os få mere af den slags.
Mange hilsener fra Lis
Hej Lis. Ja, hun var godt nok stram i betrækket. Jeg mener, jeg har set hende før. Måske er det sognerådsformandens kone. Jeg bliver nok heller ikke æresborger i byen i år ....
Send en kommentar