torsdag den 16. april 2009

Vandskade


Vi har lige været ude at løbe. Jeg har fyldt 2 liter frisk vand i schæferens vandskål. Han har slubret og slubret ude i, det som han kalder, sit værelse.
Nu ligger de samme 2 liter vand på parketgulvet derude. Gad vide, hvor meget den schæfer egentlig får at drikke? Og hvordan kan han formå at ramme ved siden af det dér kæmpemæssige gab med 99% af vandet?

Forsikringsselskabet ville kalde det her en vandskade. Jeg går i gang med gulvklud, spand og svømmebriller. Måske skulle man stille en affugter op?
” Vor Herre bevar’s!” siger schæferen med øjnene. ”Sådan en skvatfigur i briller og svømmefødder!”
”Det er jo en swimmingpool herude, din badebillet!”
”Hvis det var en swimmingpool ville der da lugte af klor”, brummer schæferen.

Ingen kommentarer: