Tre lag fleece, skaljakke og refleksvest. Føler mig som en mellemting imellem Michelin-manden og Goodyear-luftskibet. Tocifret frostbrise mod panden i det nordskånske. Frossen hjerne. Hvad laver jeg herude? Burde have anskaffet mig en brun bjørn, der går i vinterhi, som selskabsdyr i stedet for en schæfer.
"Frossen hjerne. Det er lige, hvad jeg også får engang imellem. Det er grunden, hvis jeg ikke altid hører, hvad du siger," påstår schæferen. En schæfer er kendt for at gribe enhver undskyldning i luften. Og bølleschæferen her har udviklet det til noget nær en kunstart.
"Ville du virkelig hellere have haft en bjørn?" spørger han.
"Ja, tænk på at den ville ligge i hjørnet af stuen under en dyne nu. Ikke noget med at skulle ud i kulden fire gange dagligt. Og den ville sove indtil april."
"Jo, men tænk på hvor højt den ville snorke. En schæfer ligger bare og brummer. Altså, hvis den har det godt."
Og det kunne schæferen selvfølgelig have ret i.
5 kommentarer:
Karla snorker - hun vil godt nok ikke indrømme det, men det gør hun altså!.... schæferen brummer??? - er du sikker på han ikke snorker?
Hej Per.
Jeg har kender det godt...store uldbluser..skijakke og skibukser...og store luffer...ligner virkelig lidt en tumling når jeg går med hund :o)
Det er da også utroligt som vinteren er hård... men min bandit elsker sneen.
Vh Linda.
@Margrethe: Schæferen her snorker meget sjældent. Men han brummer, når han sådan strækker sig, eller hvis man klør ham bag øret, når han ligger i sin kurv. Nogle gange vågner jeg om natten ved at langstrakt brum nede fra vagtstuen (som vi kalder schæferens værelse). Det er sådan et "Hvor har jeg det godt, og hvor er jeg sikker på, at jeg har fortjent det brum."
@Linda: Schæferen her elsker også sneen. Det er med kåde bukkespring, en mundfuld sne og skal-vi-ikke-tage-en-snebold-kamp. Man bliver glad af at se al den glæde og glemmer helt, at en halv times gåtur tager en time, nemlig to gange et kvarter til at få alt det tøj og røjserne på og af.
vh. Per
Det brum kender jeg også godt.
Det gør min sorte labrador også.
Det passer meget godt med, at det specielt bruges om natten. Åbenbart som markering af fortsat nærvær og "vagtsomhed".
Hej Evald,
Dejligt at høre, at en labrador også kan brumme. Det er jo lidt hyggeligt, ikke?
vh. Per
Send en kommentar