onsdag den 4. marts 2009

Forbudt i Sverige


Da jeg fik bølle-schæferen som knapt 3 årig, ved en omplacering, i maj 2008, var han meget tynd. Der er ingen tvivl om, at det ligger i hans gener at være slank; men alligevel har jeg prøvet at få ham til at tage lidt på. Det er lykkedes. Han vejede 33 kg, da jeg fik ham, og senest vejede jeg ham til 38 kg (begge dele på dr. Dyrs vægt). Siden sidste vejning har han også taget på, kan jeg se, så jeg tror, at han er på omkring 40 kg i dag.

Hans appetit har aldrig været sådan, at han kastede sig over madskålen. Jeg skiftede tørfoder for få måneder siden, og det ændrede lidt på det i den bedre retning. Hvilket mærke jeg skiftede fra og til vil jeg ikke nævne her, for det er begge meget anerkendte mærker, og det er formentlig mere et spørgsmål om schæferens smagsløg end madens kvalitet. Yderligere blander jeg nu tørfoder op med dåsekød, og nu er han blevet ret hurtig til at indfinde sig, når der skal spises. Han får mad to gange om dagen.

Den bedre appetit skyldes sikkert også, at han får mere motion. Jeg har længe ladet ham løbe løs 30-45 minutter dagligt på en mark i nærheden, hvor han har løst den kendte hunde-opgave ”Hent den pind, som idioten bliver ved med at kaste fra sig”.
Nu er vi dog oftere i skoven end på marken. I skoven får han endnu mere motion, fordi der skal springes over grene og styres udenom træer.
Imidlertid er der en lov her i Sverige, hvorefter hunde skal være i snor i perioden marts – september (jeg husker ikke præcis datoerne). Nej, det er ingen joke, det er virkelig rigtigt! Det er på grund af vildtet, siger de. Det kan man jo ikke byde en schæfer, der skal have masser af motion.
Jeg har spurgt 3-4 svenske hundefolk, som jeg møder, når jeg går med schæferen her i byen. ”Er det noget, man overholder?”
De fleste har set på mig med forfærdet blik. Selvfølgelig overholder man det, sådan er loven!
Jeg har forsøgt at forklare, at jeg jo er dansker, og i Danmark anser vi regler og lovgivning for at være sådan af mere vejledende art. I hvert fald kræver vi i Danmark, at der er en god grund til regler og lovgivning. Hvis vi ikke kan overbevises om det, så føler vi som hovedregel ingen forpligtelse til at overholde den pågældende lov.
Jeg har ikke tænkt mig at overholde den regel her i Sverige. Selvfølgelig skal schæferen have lov til at få motion også i sommerhalvåret. Indtil videre har jeg kunne kalde ham til mig, når vi har mødt harer, rådyr, vildsvin og elg. Så jeg tror ikke, at han udgør nogen overhængende trussel for vildtet.

Bølle-schæferen bakker mig fuldt op i den holdning. Mon han også selv betaler bøden, ved jeg dog ikke ………

Ingen kommentarer: