tirsdag den 31. marts 2009

Et snyde-snudeskaft på rette tid og sted


Jeg har hidtil primært oplevet bølle-schæferen stikke sit lange snudeskaft i ting, der ikke vedkommer ham. Og det er han god til.
Men her for et øjeblik siden, da jeg stod og lagde skjorter sammen, der lige var taget ud af tørretumbleren, så viste schæferen en helt anden snudeskafte-side.

Jeg tabte en skjorte ud over kanten af bordet. Og gulvet er ikke rent, det skal støvsuges i dag. Men schæferen greb skjorten på det der lange snyde-snudeskaft. Og i stedet for at ryste på hovedet (hvad vel ville have været naturligt), så skjorten faldt på gulvet, så stod han helt stille.
Han redede lige skjorten fra en ny tur i vaskemaskinen,og for første gang blev det tele-bølle-skop-snyde-snudeskaft brugt til noget fornuftigt.

Så i dag var han ikke børste-barsk, ligesom i går; men mere sådan en husholdnings-schæfer.

Nu har han fået et griseøre som belønning. Han ligger på tæppet og gnasker i det, mens duften breder sig her ind på arbejdsværelset og blander sig med duften af Gevalia fra min kop.

Ingen kommentarer: